»Løvens Hule« er med til at bremse en masse mennesker i at starte egen virksomhed

Vi har skabt et fællesbillede af en iværksætter som en succesfuld pengemagertype. Travl, smart i en fart og med ambitioner om at »lave boksen« i et exit til en stor venturefond. Men statistikken viser, at vi desværre misforstår mere end 95 procent af de danske iværksættere.

»Jeg har talrige eksempler på forskelsbehandling, og den understøttes af, at kun ca. 1,7 procent af den risikovillige kapital rammer kvindelige iværksættere,« skriver Mads Váczy Kragh. DR

Siden starten af nullerne er begrebet »iværksætteri« rullet ud i Danmark. Og når »Løvens Hule« ruller ud på skærmen får danskerne et indblik i den urskov af spændende startups, der er i Danmark.

Udviklingen af iværksætteriet i Danmark er grundlæggende en positiv historie, og »Løvens Hule« og den store mediebevågenhed omkring de såkaldte »serieiværksættere« gør rigtig meget godt. Men der er også en slagside.