De færreste danskere ved formentlig, at den nuværende ligestillingsminister er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Fair nok. Ressortområdet har ufrivilligt været kastebold mellem ministerierne i årtier.
Med valget af en ung mand er vejen måske banet for en tilgang og en prioritering, som både favner de ligestillingsmæssige udfordringer, som møder kvinder, og dem, som møder mænd. For selvfølgelig skal vi også fortsat diskutere sexisme, ligeløn og fordelingen af barsel, men jeg efterlyser, at ligestillingsdebatten balanceres og suppleres med et eksplicit og offensivt maskulint perspektiv.