Ligestilling er ikke kun for de hvide kvinder
Skal vi finde tilbage til en stærk position indenfor ligestilling, må vi opdatere og forbedre vores forståelse og håndtering af ligestilling, så det inkluderer alle kvinder, skriver Mira C. Skadegård.

Danmark og Norden har haft et fremragende ry som foregangsland for ligestilling. Desværre er det i dag en sandhed med modifikationer, i hvert fald for Danmark.
Og det er rigtig ærgerligt. Ikke kun fordi ulighed er dyrt og udemokratisk, men fordi det undergraver det danske brand (og model). Dansk demokrati og velfærd bygger netop på, at alle borgere er lige meget værd.