De mange kriser, som verden står over for, kræver handling og resolut håndtering, men hastighed alene gør det ikke. For når de globale kriser accelererer og griber ind i hinanden, er det tid til også at tænke langtsigtet.

Den nye sikkerhedspolitiske redegørelse, »Dansk Sikkerhed og Forsvar frem mod 2035«, er dyster læsning. Meget af det, vi havde vænnet os til og håbet på i årtierne efter Murens fald, og den måde, verden åbnede sig i kølvandet herpå, er under hastig og usikker forandring.