LAer om Eske Willerslev: Måske jeg som mand også gerne må spejle mig lidt positivt i hans maskuline grænseoverskridende risikovillighed

Jeg er fra samme generation og har klart været skyldig i umodenhed og nok også, hvad der til tider kunne opleves som giftighed. Omvendt har jeg så også oplevet begge dele fra kvinder i mit liv, skriver Jacob Klok. 

»Eske Willerslevs tiltrængte perspektiver på nogle af de fundamentale årsager til maskulinitetens aktuelle udfordringer snubler dog, som jeg ser det, i et forbehold, som han tilsyneladende føler sig nødsaget til at tage,« skriver Jacob Klok som reaktion på Berlingskes interview med Eske Willerslev i serien »Drømmemanden«. Niels Ahlmann Olesen

Berlingske kører for tiden en spændende artikelserie om drømmemanden, hvor mediet går på jagt efter en positiv vision for manden og det maskuline. Forleden var det genforskeren Eske Willerslev som fik ordet.

Han fortalte om, hvordan manden i vores samfund er blevet sygeliggjort og svigtet, og om hvordan et fokus på de positive biologiske træk ved manden, som at stå stærkt og passe på familien, siden 1968 er blevet forbudt.