Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Lad os gøre 20erne til årtiet for ansvarlig erhvervspolitik

Erhvervspolitik handler ikke kun om at rydde sten af vejen for erhvervslivet. Det skal også handle om, hvordan virksomheder kan hjælpe med at rydde sten af vejen for resten af samfundet.

»Knap 70.000 danskere arbejder i dag i et grønt erhvervsliv, vi ikke havde for bare 30 år siden. Og den grønne eksport står for omkring ti pct. af vores eksport. Tænk hvad det ikke kan blive til, når regeringen går sammen med erhvervslivet og lønmodtagerne om at nå målet på 70 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser,« skriver Simon Kollerup og Lizette Risgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

»Hvordan skaber vi de bedste rammer for det gode liv?« Det er et af de vigtigste spørgsmål i politik. Men spørgsmålet træder desværre lidt for ofte i baggrunden, når vi diskuterer erhvervspolitik. Hvorfor egentlig?

I Danmark er vi generelt enige om, at det skal være let at drive virksomhed og skabe arbejdspladser. Og at det er godt med færre og simplere regler, hvis det ikke sker på bekostning af mennesker og miljø.

Men erhvervspolitik skal ikke kun handle om at rydde sten af vejen for erhvervslivet. Det skal også handle om, hvordan virksomheder kan hjælpe med at rydde sten af vejen for resten af samfundet. Vækst og det gode liv er ikke modsætninger. Tværtimod.

Fremsynet erhvervspolitik handler nemlig i den grad også om økonomisk ansvarlighed. At fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark er vigtigt. Hvis virksomhederne skal have kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, er det nu, der skal udvises rettidig omhu. Derfor har regeringen stoppet nedskæringerne på uddannelserne.

Vi står også over for en ambitiøs grøn omstilling, der både vil stille krav til virksomheder og til lønmodtagere, hvis arbejdsopgaver meget vel kan blive nogle andre i fremtiden. Der vil blive brug for at følge med tiden og den teknologiske udvikling. Heldigvis er danske lønmodtagere omstillingsparat. Men vi skal sørge for, at de mange små og mellemstore virksomheder også er det. At de sørger for at investere i ny teknologi, så de kan følge med udviklingen og sikre vækst og arbejdspladser i hele landet.

Simon Kollerup Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.
Lizette Risgaard Fold sammen
Læs mere
Foto: Lizette Risgaard.

Et stærkt erhvervsliv med dygtige, ordentlige virksomheder er nemlig fundamentet for danske arbejdspladser og for vores velfærd. Men vores stærke erhvervsliv har også meget at takke vores velfærdsmodel og dygtige offentlige ansatte for. De gør, at Danmark år efter år bliver vurderet blandt verdens allerbedste lande at drive forretning i. De sikrer nemlig, at danskerne har en god uddannelse. At hvis vi bliver syge, kommer vi hurtigt tilbage igen uden beregning. At mor og far trygt kan aflevere den lille i børnehaven og begge tage på arbejde.

Derfor er det også vigtigt, at næste årtis erhvervspolitik ikke kommer til at handle om den tidligere regerings snævre fokus på at lempe skatten for dem, der i forvejen har mest. Det er tid til et opgør med den gammelliberale ide om, at erhvervspolitik kan reduceres til skattepolitik.

»Stræben efter det gode liv står ikke i modsætning til vækst.«


I stedet bør politikerne stille sig selv det altafgørende spørgsmål: Hvilke store sten blokerer på vejen til det gode liv? For os, vores børn og for resten af verden? Og hvordan kan erhvervslivet og det offentlige i fællesskab gøre noget ved det?

Stræben efter det gode liv står ikke i modsætning til vækst. Men den fordrer en bæredygtig vækst. Hvis vi går foran – som vi har gjort før – bliver udfordringer til muligheder. Knap 70.000 danskere arbejder i dag i et grønt erhvervsliv, som vi ikke havde for bare 30 år siden. Og den grønne eksport står for omkring ti pct. af vores eksport. Tænk, hvad det ikke kan blive til, når regeringen går sammen med erhvervslivet og lønmodtagerne om at nå målet på 70 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser.

»Ofte kræver den slags skelsættende innovationer en tålmodighed og risikovillighed, som private investorer af gode grunde ikke altid besidder.«


De store samfundsudfordringer skal vi bryde ned i konkrete missioner, ligesom regeringen har gjort med 70 procents målsætningen og klimapartnerskaberne. Andre missioner kunne for eksempel være, hvordan vi på ansvarlig vis kan bruge sundhedsdata og ny teknologi til at bekæmpe sygdomme. Eller hvordan vi kan bruge robotter og software til at overtage de tunge eller rutineprægede opgaver på arbejdspladserne.

Ofte kræver den slags skelsættende innovationer en tålmodighed og risikovillighed, som private investorer af gode grunde ikke altid besidder. Her er staten bedre rustet til at gå ind med tålmodig og risikovillig kapital til dem, som vil udvikle og implementere løsninger på store samfundsproblemer. Derfor har regeringen etableret Danmarks Grønne Fremtidsfond. Det er startskuddet til en mere visionær erhvervspolitik, hvor vi investerer aktivt i at løse samfundets problemer.

Det er sådan, vi binder vækst sammen med kampen for det gode liv. Ikke ved at vælge vinderne, men ved at vælge udfordringerne. Det er sådan, vi skaber et rigere Danmark. Ikke ved at lempe skatten for dem, der i forvejen har mest.

Sådan gør vi 20erne til årtiet for ansvarlig erhvervspolitik.