Kunst og kultur åbner vores øjne for nye verdener - vi ser den verden, vi allerede kender fra nye vinkler. I øjeblikket synes jeg, der er mange steder, hvor de verdener, vi kender, viser vrangsiden. Fake news, klimakrise, kapitalismens forliste drømme og humanitære kriser.

Det er vigtigt, at vi har fantasi til at forestille os det, der endnu ikke findes, for så kan vi formulere modsvar til samtidens kriser. Kunsten aktiverer vores forestillingsevne, giver os inspiration og styrker vores innovationsmuskel.