Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Kritik af Indfødsretsprøven er ideologisk og fejlbehæftet

Jeg finder DNH og KS' kritik af Indfødsretsprøven for løs og ubegrundet, og det bliver specielt pinligt, når de selv fremkommer med anklager om en såkaldt »fejlfyldt« prøve.

Kritikken af Indfødsretsprøven er løs og ubegrundet, mener Christian Langballe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

David Nicolas Hopmann (DNH) og Kirstine Sinclair (KS) slynger i en kronik her i avisen 28. november om sig med påstande om, at Indfødsretsprøven er fuld af fejl, at den er ideologisk præget, og at deres egen løsning slet ikke er det. Samlet set er kritikken tvivlsom og løs, og man har fornemmelsen af, at deres påberåbelse af ekspertisen alene tjener et ideologisk formål.

Først forsøger DNH og KS at demonstrere, at prøven er »fejlfyldt«. De angiver følgende eksempel: I prøven fra juni 2018 bliver der spurgt om, »hvornår den kristne kirke blev grundlagt i Danmark«. Der bliver givet tre svarmuligheder: »Vikingetiden«, »Middelalderen« eller »Oplysningstiden«. Nu hævder de så, at det er en fejl, fordi der både kan svares »Vikingetiden« og »Middelalderen«. For som de skriver: »Blandt danske historikere regnes ca. år 700-1500 som Middelalder, ca. år 700-1050 som Vikingetid, og kristendommen blev indført af Harald Blåtand i ca. 950«.

»Hvilken lærebog i historie bliver skrevet om, hver gang der indtræffer en ny historisk begivenhed som f.eks. et dødsfald?«


Mit svar er, at de godt nok er ude på postulaternes overdrev, når de hævder, at Middelalderen går fra 700-1500, og at det er sådan en nagelfast sandhed »blandt danske historikere«. Det er altså forkert. Den europæiske middelalder går godt nok fra omkring år 500, mens den danske middelalder begynder omkring år 1050, dvs. der hvor vikingetiden slutter (se blandt andet danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet; se også Nationalmuseets hjemmeside, som regner dansk middelalder fra år 1000). Da man regner kristningen af Danmark fra tidspunktet for Harald Blåtands dåb i omtrent år 965, er svaret med »vikingetiden« i Indfødsretsprøven altså korrekt. DNH og KSs anklage om fejl er altså grundløs.

Sjusk

Nu bliver Indfødsretsprøven og lærebogen, som ligger til grund for prøven, også anklaget for at hvile på sjusk(!) I lærebogen fremstår prins Henrik som levende, skønt han i mellemtiden er død, og det viser sig også, at medlemstallet af folkekirken er faldet fra 80 til 75 procent, siden lærebogen blev lavet. DNH og KS skriver på den baggrund: »Vi skriver ikke om en quiz til en julefrokost, men om en forudsætning for statsborgerskab«.

Mit spørgsmål til de to er: »Hvilken lærebog i historie bliver skrevet om, hver gang der indtræffer en ny historisk begivenhed som f.eks. et dødsfald? Det gælder vel egentlig det meste af det lærebogsmateriale, som ligger til grund for eksamener i folkeskolen, på gymnasierne og på universiteterne, at det kan være fejlbehæftet, fordi historien og samfundet udvikler sig, og videnskaben når nye resultater. Det er ikke sjusk, men udtryk for, at lærebogsmateriale altid halser efter tiden og er forældet fra den dag, hvor det er skrevet. Skønt den procentvise andel af medlemmerne af folkekirken (hovedsagelig på grund af indvandringen) er gået ned til ca. 75 procent, er indfødsretsprøvens svar på »ca. 80 procent« selvfølgelig stadigvæk det rigtige – sammenlignet med de andre svarmuligheder »60 procent« og »40 procent«.

Man kunne selvfølgelig i prøven helt lade være med at gå ud fra lærebogen og i stedet eksaminere i de allernyeste tal og de mest spritnye og aktuelle oplysninger, der findes, men jeg går ikke ud fra, at det er det, som kronikørerne har i tankerne.

Løs og ubegrundet kritik

Jeg finder DNH og KS' kritik af Indfødsretsprøven for løs og ubegrundet, og det bliver specielt pinligt, når de selv fremkommer med anklager om en såkaldt »fejlfyldt« prøve. Jeg er helt med på, at DNH og KS på linje med venstrefløjen og de Radikale anser en viden om danmarkshistorien for at være totalt ligegyldig i forhold til statsborgerskabet. Deri er vi komplet uenige.

En viden om det danske samfund i dag går gennem en viden om danmarkshistorien. Navnlig hvis man kommer med helt andre religiøse, historiske og kulturelle forudsætninger, er det afgørende at kende til landets historie, hvis man vil være dansk statsborger. Også her afslører DNH og KS deres egen ideologiske forudsætning, som så også er grunden til, at de overhovedet har skrevet kronikken.

De skriver: »Måske vi som samfund kunne vinde meget ved at skrue ned for ideologierne og op for fakta? Forskning på området har klart vist, at en for restriktiv tilgang til statsborgerskab er dårlig for integrationen. Skruer vi ned for retorikken og op for ratio kunne vi højne troværdigheden og styrke tilliden«.

Varmluftsretorik

Mit spørgsmål er, om det ikke blot er en lang omgang gratis varmluftsretorik af den slags, som de Radikale har lukket ud i årtier? Hvad er det andet end en ideologisk påstand at hævde, at en for restriktiv tilgang til statsborgerskab er dårlig for integrationen?

Christian Langballe Fold sammen
Læs mere

Tænk, det var lige præcis, hvad man har sagt på venstrefløjen, siden diskussionen om statsborgerskabet begyndte at tage fart – og altid har man besmykket sig med »forskningen«. Sådan er der gennem årene blevet kastet statsborgerskaber ud i grams, hvor personer, som ikke er danske og i visse tilfælde ikke engang taler det danske sprog, har fået et statsborgerskab. Der er ingen evidens for, at det skulle have fremmet integrationen. Det har haft den stik modsatte effekt. Man har skabt parallelsamfund af statsborgere, som ikke er danske.

Nu stiller vi så kontante krav, og vi gør det af hensyn til Danmark og danskerne. Vi har oplevet den dramatiske og uhyre bekymrende forandring, som Danmark har undergået, og vi har været igennem over 20 mislykkede integrationsplaner. Hertil lægger sig den katastrofale demografiske udvikling. I 1985 var der ca. 95.000 ikke-vestlige indvandrere. I dag er der ca. 493.000 og i 2060 vil der være ca. 867.000 ikke-vestlige indvandrere, hvis udviklingen fortsætter.

Engang hævdede eksperterne og folk på venstrefløjen, at den ikke-vestlige indvandring ville være en gevinst. I dag ved vi, at den koster danskerne 36 milliarder om året. Skulle vi så tilmed begynde at slække på kravene til statsborgerskab? Det bliver ikke med DF! Det afgørende for os er hensynet til Danmark og danskerne.