Kritik af Danmarks Naturfredningsforening: Deres biomasse-kampagne bygger på videnskabelige fejl

Selvom DN gerne vil fortælle en historie, som kan bevæge folk emotionelt, så er det kritisabelt, når det sker på bekostning af fagligheden.

»Træflis fra de danske skove er desuden meget tæt på at være CO₂-neutral, idet der kun er en lille udledning af CO₂ i forbindelse med træernes fældning, bearbejdning og transport,« skriver forfatterne bag kommentaren.
»Træflis fra de danske skove er desuden meget tæt på at være CO₂-neutral, idet der kun er en lille udledning af CO₂ i forbindelse med træernes fældning, bearbejdning og transport,« skriver forfatterne bag kommentaren. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har med stor kraft igangsat en kampagne mod anvendelsen af biomasse til opvarmning. Kampagnen bygger på flere fejlagtigheder.

DN undlader således at fortælle, at klimaproblemerne er affødt af vores store udledning af CO₂ fra fossile energikilder. Derimod er CO₂ fra biologiske materialer – herunder flis fra træer – ikke et problem for atmosfærens CO₂-balance, så længe der ikke udledes mere, end der optages.