Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kofods kvaler: Valget mellem dem og os

Danmarks udenrigsminister skal meget snart træffe et helt afgørende valg, der kan risikere at trække Danmark ind i en eskalerende konflikt med Iran.

»Med Trumps besøg i København om mindre end en måned, skal Kofod & Co. finde en elegant mellemvej, hvor danske interesser i USA bliver bevaret og endda styrket – uden at Danmark går forrest sammen med Trump, Boris og Netanyahu i endnu en meningsløs krig. Hvad gør Kofod, vælger han dem eller os?« skriver Misha Zand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Efter det diplomatiske »nej tak, ellers tak«, som tyskerne tildelte den britiskledede flådemission til Den Persiske Golf, meddelte Storbritannien i mandags, at man agter at støtte amerikanerne med krigsskibe og andet militærgrej – uden resten af Europa. Men hvor stiller det Danmark?

Sikkerheden for den maritime trafik i Golfen er ikke, hvad den har været. Utrygheden startede i foråret, cirka et år efter, at Donald Trump brød med atomaftalen. Et brud, som hans regering fulgte op med de mest invaliderende sanktioner i mands minde, sanktioner der har lammet det iranske samfund og tydeligt påvirker iranernes hverdag.

Derefter valgte den amerikanske regering at sende krigsskibe og soldater til Den Persiske Golf i håb om, at iranerne under de nuværende økonomiske lidelser vil frygte USAs militærkonfrontation og derfor ville acceptere og genforhandle en ny atomaftale, en bedre aftale med et stort forgyldt T på forsiden. Men den plan har endnu ikke givet pote.

Flere gange har iranerne takket nej til at mødes med Trump, så længe de økonomiske sanktioner blokerer for iransk samhandel med omverdenen.

Kort inden, at Mohammad Javad Zarif, den iranske udenrigsminister, blev sanktioneret i sidste uge, havde han blandt andet takket nej til et møde og en fotoseance med Trump i Det Hvide Hus. Det er et stærkt signal. For hvem vil Trump egentlig forhandle med, nu hvor både Khamenei og Zarif, atomaftalens chefforhandler, er sanktioneret?

Faktisk befinder vi os nu i den situation, hvor droner, tankskibe og tilbageholdte skibsmedarbejdere er konfliktens seneste ofre i en eskalerende spiral. EU, Kina og Rusland ser helst Iran forblive i atomaftalen, men det er ikke en gratis omgang. Iranernes største hovedpine er, at de amerikanske sanktioner forhindrer dem i at sælge deres olie, som er rygraden i landets økonomi. Og hvis sanktionerne ikke bliver løftet, kan iranerne ikke se en fordel i at blive i atomaftalen og kan lige så godt fortsætte med at udviske aftalens grænser så småt.

Iran ser helst en regional løsning på sikkerheden i Golfen, som inkluderer Golflandene – uden amerikansk og europæisk indblanding. Derfor holdt iranerne to vigtige møder i sidste uge med kystpolitiet i henholdsvis Qatar og Emiraterne. Hvilket bringer os til Kofods kvaler.

Det er i skrivende stund uvist, om invitationen til flådemissionen fortsat gælder Danmark, nu hvor det oprindelige format har udviklet sig til et åbent hus, og hvor Israel senest har meldt sig på banen. Israelerne agter at bidrage med efterretning og vil være aktive i »øvrige områder«, har landets udenrigsminister angiveligt sagt bag lukkede døre.

Og nu skal vi holde tungen lige i munden. For pludselig ligner det her et rodet cirkus, hvor Danmark kan ende med at løbe ærinder for Netanyahu, Bolton og de dele af den amerikanske administration og våbenlobbyister, som faktisk ønsker en regulær krig med Iran og derfor misbruger situationen.

Mens den britiskledede operation virker begravet, og resten af Europa virker ret kolde over for idéen om at sende militærgrej til Irans baghave i deeskaleringens ironiske navn, står Danmark i en særligt prekær position.

Det er nemlig nemt for England at følge USA i endnu en ødelæggelsesaffære i Mellemøsten. For Boris Johnson trækker sit land ud af EU om et par måneder og er i fuld gang med at pleje bilaterale forbindelser uden at tage hensyn til resten af Europa. Nu står Danmark over for et valg mellem Trump og Johnson på den ene side og resten af EU på den anden side.

»spørgsmålet er nu, om udenrigsministeren kan takke nej til endnu et endeløst eventyr, som vi bedst kender dem fra klassikere som »Bringing Democracy to Afghanistan« og »Irak har masseødelæggelsesvåben««


Med Trumps besøg i København om mindre end en måned, skal Jeppe Kofod & Co. finde en elegant mellemvej, hvor danske interesser i USA bliver bevaret og endda styrket – uden at Danmark går forrest sammen med Trump, Boris og Netanyahu i endnu en meningsløs krig. Hvad gør Kofod? Vælger han dem eller os?

Dansk deltagelse i en potentiel krig kan sagtens undgås. For når Danmark først bliver involveret i en maritim operation, bliver det svært at trække vores indsats ud igen, når konflikten eskalerer. Så spørgsmålet er nu, om udenrigsministeren kan takke nej til endnu et endeløst eventyr, som vi bedst kender dem fra klassikere som »Bringing Democracy to Afghanistan« og »Irak har masseødelæggelsesvåben«?

Begge krige blev solgt til offentligheden som begrænsede operationer og har stadig katastrofale følger, som fortsat hjemsøger os og dem.

Den nuværende konflikt i Den Persiske Golf kan sagtens løses diplomatisk. Det er i hvert fald EUs linje. Iran er ikke Nordkorea. Hvis Trump overhovedet er interesseret i genforhandling af atomaftalen, som naturligvis bliver en langhåret proces, bør USA løsne grebet og ophæve sanktionerne i en periode, så en dialog kan opstå.

Misha Zand er BA i persiske studier (KU) og M.A. i tværkulturelle studier (KU). Irankender samt analytiker ved Iran Market Consulting. Rådsmedlem i RIKO, en uafhængig udenrigspolitisk tænketank.