Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Københavns Universitet: Et godt arbejdsmiljø bygger på forsknings- og ytringsfrihed

Det har været hensigten med Københavns Universitets retningslinjer at tage doku­men­terbare problemer alvorligt, skriver Henrik C. Wegener, rektor på Københavns Universitet.

Henrik Wegener Fold sammen
Læs mere

Berlingskes skribent Troels Heeger opfordrer mig i sin leder 3. december til at trække Københavns Universitets retningslinjer om håndtering af sager som f.eks. mobning og seksuel chikane tilbage. Man kan i udgangspunktet undre sig såre over, at Berlingske i 2018 ønsker retningslinjer om så alvorlige emner »skrottet«.

Det skyldes, at Heeger foretager samme parallelforskydning som flere af hans medie-kollegaer og opstiller en hypotetisk liste over »potentielle krænkelser«. Baggrunden er alvorlig. Læsere af Berlingske kunne i sidste uge se, at mere end 1.000 danske studerende stod frem med eksempler på seksuelt grænseoverskridende adfærd i universitetsmiljøet. Ofte går de studerende og ansatte meget stille med dørene i disse sager, og mens lederskribenten bekymrer sig om en såkaldt »krænkelseskultur«, har der nok snarere været en »tavshedskultur«.

Det, som lederskribenten betegner som et »adfærdskodeks«, er udarbejdet i universitetets Personalepolitiske Udvalg og vedtaget enstemmigt af Hovedsamarbejdsudvalget. Det er en justering af tidligere retningslinjer, hvor der essentielt stod det samme. Baggrunden er hyrdebreve fra hele tre forskellige ministre – og herunder uddannelses- og forskningsministeren – om at bryde tabuet og sætte seksuel chikane på dagsordenen og tale om respekt, god tone og omgangsform på danske arbejdspladser. Retningslinjerne kan selvfølgelig justeres igen, hvis udvalgene ønsker det.

Henrik Wegener Fold sammen
Læs mere

Det har været hensigten med Københavns Universitets retningslinjer at tage doku­men­terbare problemer alvorligt. Det falder skribenten for brystet, at det er »oplevelsen« af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet. Grænseoverskridende adfærd som chikane og mobning afsætter dog sjældent synlige spor. Det er altid ledelsens ansvar uvildigt at vurdere, hvad der er op og ned i konkrete sager.

Berlingske synes, at jeg straks burde imødekomme de tre kritikere, der påpeger, at retningslinjerne kan føre til selvcensur. For det første kan en rektor ikke ensidigt opsige en tekst vedtaget enstemmigt af 14 tillidsrepræsentanter og ti ledere i Hovedsamarbejdsudvalget. For det andet er KUs personalepolitiske retningslinjer klart afgrænset af »grundprincipper for personalepolitik«, hvor det første grundprincip lyder: »KU værner om ytrings- og forskningsfriheden og giver rum for alle medarbejderes kreative, faglige udfoldelse under ansvar over for fællesskabet og universitetets målsætninger.« Yderligere gennemgang af vores rammer for et godt arbejdsmiljø kunne have opklaret den sammenhæng.

Jeg kan være bekymret for, at vores studerende misforstår lederskribenten og får det indtryk, at Berlingske i ramme alvor opfordrer de studerende til at tage krænkende adfærd som mobning og seksuel chikane »som en anledning til at skærpe egen argumentation og kritisk(e) sans«. Det mener Berlingske selvfølgelig ikke, men når Københavns Universitets retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd som mobning og seksuel chikane omtales under rubrikken »afskaf adfærdskodeks på universitetet«, så bliver lederen tvetydig.