På nuværende tidspunkt er der ingen lande, der lever op til Parisaftalen. Hvis vi skal kunne se vores børnebørn i øjnene, må vi alle erkende det svigt og den uretfærdige fralæggelse af ansvar, som finder sted lige nu. Vi må tage skeen i den anden hånd og begynde at tage ansvar.
Der har været videnskabelig konsensus om klimakrisens eksistens og alvorlighed i over 30 år. Vi ved, at store dele af planeten om få år vil være ubeboelige – vi ved, at havene vil stige. Vi ved, at flere hundrede millioner mennesker vil blive tvunget på flugt grundet den globale opvarmning. Vi ved, at jordens økosystemer står over for såkaldte 'tipping points'; der vil på et tidspunkt ske kollaps i systemerne, som aldrig kan rettes op på igen. Og vi ved, at alle verdens lande skal stoppe deres udledninger så hurtigt som overhovedet muligt, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at undgå disse irreversible kollaps i økosystemerne.
Selvom vi har kendt til disse fakta, har vi ikke handlet på dem. I 30 år er vi bevidst blevet ved med at udlede – ja, faktisk er CO2-udledningen siden 1990 steget med 60 procent.
