Kasper Holten kalder Berlingskes anmelder for »stivstikker«: Når du synes, der mangler noget, skulle du måske ikke kun forholde dig til en fjerdedel af repertoiret

Jeg har et godt forslag til Berlingskes teateranmelder Jakob Steen Olsen: Hvis anmelderen skulle henfalde for meget i tristesse hjemme ved skrivebordet – hvad med en teatertur?

Berlingskes anmelder mener, at der mangler noget – og det kan jeg godt forstå, al den stund at Berlingske kun vælger at forholde sig til en fjerdedel af teatrets repertoire, skriver teaterchef Kasper Holten fra Det Kongelige Teater. Foto: Rune Øe

Det føles lidt som om, Berlingskes teateranmelder Jakob Steen Olsen har fået det forkerte ben ud af sengen, da han »anmeldte« næste sæson på Det Kongelige Teater på forhånd. 

Han mener, at der mangler noget – og det kan jeg godt forstå, al den stund at Berlingske kun vælger at forholde sig til en fjerdedel af teatrets repertoire.