Kampen om faglighed udvandes i embedsværkets nysproglige kødhakker

Vi skal have faglighed i de gymnasiale uddannelser, men hvad mener undervisningsminister Merete Riisager, når hun taler om faglighed? De senere år er kompetencebegrebet udvidet på bekostning af basale kundskaber.

Undervisningsminister Merete Riisager, LA, vil nedsætte et råd, der skal undersøge fagligheden i gymnasiet, men lærerne i gymnasiet er ikke udelt begejstret, for hvad menes der egentlig med faglighed? Det seneste årti er kompetencebegrebet udvidet, og det har udvandet forståelsen af, hvad øget faglighed er. Foto: Linda Kastrup

Endnu en gang er begrebet »faglighed« til diskussion i gymnasiesektoren. Undervisningsminister Merete Riisager har valgt at nedsætte et råd for faglighed i de gymnasiale uddannelser med det formål at undersøge fagligheden over tid. Det er på alle mulige måder godt, at der kommer fokus på fagligheden i de gymnasiale uddannelser, for det er der brug for, men der er alligevel en del skepsis blandt lærerne og de faglige foreninger. Så hvorfor er vi ikke udelt begejstrede over initiativet?

Sandie Langer Christensen

Grundlæggende kan det være utroligt svært at forstå, hvad der egentlig menes med »faglighed« i en tid, hvor det oftest ses i sammensætninger såsom »tværfaglighed«, »flerfaglighed«, »fællesfaglighed« og »ny faglighed«. Ordet har været gennem embedsværkets nysproglige kødhakker så mange gange, at det næsten er blevet til et fyldord uden indhold.