Disse ord er skrevet, mens jeg i vantro kan følge, hvordan voldelige demonstranter har stormet den amerikanske kongres. Symbolet på Vestens demokrati. Angrebet, fordi man tillod, at løgn blev normen – at politik blev en leg. At stemmer blev vigtigere end sandheden.

Det er den direkte konsekvens af republikanske politikere, der tænkte, at de kunne score billige points ved at lyve overfor deres vælgere, bøje regler og sætte deres karriere eller parti over demokratiet ved blindt at følge Donald Trump. Hvorfor er jeg så bange tusindvis af kilometer derfra?