Jordens Dag fylder 50: Mange bliver overrasket over, at miljøet bliver bedre og bedre

Vi kan med rette se tilbage på Jordens dag med stolthed for den opmærksomhed, den har bragt til miljøet. Men vi skal begrænse overdrivelserne for at sikre, at vi rent faktisk efterlader miljøet i den bedst mulige stand.

»FNs klimapanel, som er guldstandarden for klimaforskning, finder at den samlede påvirkning fra global opvarmning i 2070erne vil svare til et tab på 0,2 til 2 pct. i gennemsnitsindkomsten. Det er et problem, men det er ikke verdens ende,« skriver Bjørn Lomborg. Clement Sabourin

I forbindelse med, at vi 22. april fejrer 50-årsdagen for Jordens dag og for fødslen af den moderne miljøforkæmpelse, bør vi tage et øjeblik til at give hinanden et virtuelt »klap på skulderen« for de imponerende fremskridt, samfundet har gjort på miljøfronten i dette tidsrum. Vi bør også overveje måder, hvorpå vi kan gøre de næste 50 år langt mere effektive.

Eksempel: Der er mange, der bliver overrasket, når de hører, at miljøet bliver bedre og bedre. Rigtig mange. Overraskelsen udspringer af den uheldige bagside af Jordens dag, som for tit kan fokusere på jammer, elendighed og sortsyn, der kan gøre os mismodige og føre til dårlige politikker.