Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jo, størrelsen på starthjælp påvirker indvandringen

Der er naturligvis usikkerhed forbundet med vores estimater, men data peger klart på en effekt af velfærdsydelser på indvandring.

»Der er naturligvis usikkerhed forbundet med vores estimater, men data peger klart på en effekt af velfærdsydelser på indvandring,« skriver Ole Agersnap, Amalie Jensen og Henrik Kleven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Rasmus Landersø og Marie Louise Schultz-Nielsen kritiserer i Berlingske 30. november vores nye studie, der viser, at starthjælpen har reduceret indvandring til Danmark. De skriver, at vi i dag »ved lige så lidt om, hvordan størrelsen af kontanthjælpsydelser påvirker indvandringen, som vi gjorde for en måned siden« – altså er påstanden, at vores studie ikke har bidraget med nogen ny viden overhovedet.

De rejser tre kritikpunkter: 1) At andre lovændringer gør det svært at udlede effekten af starthjælpen; 2) at vores studie bygger på variation i indvandring fra år til år, mens variationen fra kvartal til kvartal giver et mindre skarpt sammenfald mellem starthjælp og opholdstilladelser, og 3) at sammenfaldet mellem reformer og asylansøgninger er mindre skarpt end for opholdstilladelser.


Amalie Jensen Fold sammen
Læs mere

Ole Agersnap Fold sammen
Læs mere

Det er korrekt, at der er gennemført mange ændringer af udlændingeloven siden 2002. Antallet af lovændringer er dog irrelevant – mange ændringer har været små, og langtfra alle er indført på samme tidspunkt som ændringerne i velfærdsydelserne.

Desuden er disse ændringer typisk målrettet specifikke undergrupper af indvandrere. Som vi påpeger i vores studie, bygger vores konklusioner på eksistensen af symmetriske effekter på tværs af tre uafhængige reformer og for både flygtninge og familiesammenførte. De symmetriske effekter på tværs af reformer og grupper er overbevisende, fordi den eneste fællesnævner på tværs af dem alle er ændringerne i starthjælpen.

De øvrige kritikpunkter handler om den præcise timing af effekterne. Vi fokuserer ikke på ekstremt kortsigtede effekter, da disse sagtens kan komme med mindre forsinkelser.

Til gengæld påpeger Landersø og Schultz-Nielsen, at faldet i både opholdstilladelser og asylansøgninger i 2002 kommer ca. seks måneder for tidligt i forhold til starthjælpens indførelse i juli 2002. Dette er dog ikke i modstrid med vores konklusion: VK-regeringen offentliggjorde allerede i januar 2002 sin udlændingepakke, hvor starthjælpen indgik. Reduktionen i ydelserne til indvandrere var derfor offentligt kendt inden indførelsen.

Mere generelt er det langtfra oplagt, at det er bedre at kigge på ændringer fra kvartal til kvartal (fremfor år til år), da data er meget støjfyldte over så korte tidsintervaller.

Det sidste kritikpunkt er, at resultaterne er mindre skarpe for asylansøgninger end for opholdstilladelser. Deres mål for asylansøgninger er baseret på registreringstallet, som måler ansøgninger, når og hvis de bliver administrativt behandlet.

Dette sker ofte med forsinkelse i forhold til, hvornår asylansøgningen blev indgivet. Ser man derimod på bruttoansøgertallet, som måler alle asylansøgere på det tidspunkt de rent faktisk ansøger, understøtter data vores konklusioner.

Der er naturligvis usikkerhed forbundet med vores estimater, men data peger klart på en effekt af velfærdsydelser på indvandring. Som vi diskuterer i vores studie skal dette ikke tages som udtryk for, at starthjælpen er en god politik – snarere tværtimod.

Ole Agersnap er ph.d.-studerende, Princeton University, Amalie Jensen er postdoc, Princeton University, og Henrik Kleven er professor, Princeton University, samt medredaktør af American Economic Review