Jeg vil ikke arbejde for en idiot

Jeg har lånt penge nok til at starte min egen virksomhed, og første opgave er landet. Det er verdens bedste følelse at være open for business igen. For at være i et forhold med dagpengesystemet er som at arbejde for en idiot: Dårlig løn, usynlig ledelse, meningsløse opgaver og giftig kommunikation, skriver Nanna Bernth efter tre måneder i dagpengesystemet.

 
Hør hvorfor Nanna meldte sig af dagpenge efter 3 måneder. Produktion: Siri Philippa Hollmén Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære Dagpengesystem, jeg forlader dig.

Det er ikke mig, det er dig. Dine trusler, din mistro og nedbrydende kommunikation er så grænseløs urimelig, at jeg hellere vil tage et lån for at forsørge min familie end blive i et forhold med dig.

Det varede kun tre måneder, men allerede fra det første møde stod det klart for mig, at du ikke var på min side. Du skulle ikke hjælpe eller støtte. Nej. Du skulle kontrollere og true. Dine breve var kommandoer om, hvor jeg skulle indfinde mig hvornår. Men aldrig et ord om, hvad møderne gik ud på, eller hvem jeg skulle tale med. Ingen personlig hilsen. Kun en afsluttende uvenlig bemærkning om, hvad det havde konsekvenser, hvis jeg ikke dukkede op. Jeg fandt ud af, at mine pligter var at makke ret – og at dine var at understrege mine pligter. På den måde er vi havnet i en virkelig nederen spiral af demoraliserende kommunikation. Det kan du vel se?

Jeg bliver slidt og nedtrykt af dine negative forventninger og din slet skjulte antagelse om, at jeg bare er ude på at snyde og rage til mig af de sociale ydelser. Du ved godt, at dagpenge er en forsikring, som jeg har betalt til i 24 år, ikke? Ved du, hvad der er helt skørt? Du ved faktisk ikke, om nogen snyder dig. Der findes ingen dokumentation eller tal på, hvor mange der prøver (eller lykkes) med bevidst dagpengesvindel. Det nærmeste, man kommer, er et skøn. Man tror, at to-fire procent af alle sociale udbetalinger (altså dagpenge, førtidspension, begravelseshjælp – hele baduljen) er behæftet med fejl. Altså ikke nødvendigvis snyd. Men fejl.

Kan du huske, da du tvang mig til at deltage i en workshop? Den var der heller ikke nogen indholdsbeskrivelse af. Men jeg kom. Det var vi mange, der gjorde, men det var også det eneste, vi havde til fælles. Vi sad i et lokale med en dame, der skulle forklare os, hvad et cv er. Men først skulle vi i grupper finde ud af, hvad en »kompetence« dækker over. Da tiden var gået, slog hun på en lille klokke. Og kan du huske mødet med hende, der ikke kunne åbne sin computer, så jeg måtte logge på systemet med min mobil?

Det er første gang, vi to indgår i en relation. Jeg har været i job, siden jeg blev færdig på universitetet. Jeg har tjent godt, haft gode stillinger i store virksomheder, vundet priser, haft medarbejdere og gjort dem glade. I min tid på arbejdsmarkedet har jeg været væk to gange. Da jeg var på barsel i otte måneder, og dengang jeg var syg i tre måneder. Men du fik stadig mine penge. Nu er jeg ude af arbejdsmarkedet for en stund igen. Og i min naivitet troede jeg, at min forsikring også dækkede venligsindet hjælp og en lillebitte smule rygvind til at komme videre. Naivt. For du har givet mig alt andet. Dit klient/sagsbehandler-system er nedbrydende og udsigtsløst. Hver gang jeg står på linoleumsgulvet med et printet nummer i hånden og venter på at holde et møde, jeg ikke kender indholdet af, bøjer jeg nakken en lille smule mere.

Men nu stopper det. Jeg går fra dig. Mens jeg stadig har min selvrespekt, min integritet og tro på, at jeg er dygtig og kompetent. Jeg vil ikke sendes i »praktik« hvor en virksomhed får mit arbejde gratis uden at forpligte sig til noget som helst (egentlig også lidt mærkeligt at min fagforening synes, at den slags dumping er helt OK). Gad vide hvor mange arbejdspladser, der spekulerer i at få kvalificeret arbejdskraft uden at betale for det? Mon det er flere end to-fire procent?

Anyway. Jeg har lånt penge nok til at starte min egen virksomhed, og første opgave er landet. Det er verdens bedste følelse at være open for business igen. For at være i et forhold med dagpengesystemet er som at arbejde for en idiot: Dårlig løn, usynlig ledelse, meningsløse opgaver og giftig kommunikation. Jeg vil ikke arbejde for en idiot.

Nanna Bernth er cand.comm.