Jeg ved godt, at overskriften vækker forundring blandt nogle læsere med det danske sundhedsvæsen, som gennem mange år har lidt og stadig lider af dårlig omtaler i medierne. Der er for eksempel mange unødvendige benamputationer af patienter, personaleflugt fra hospitalerne, herunder læger, anæstesisygeplejersker, plejesygeplejersker og mange andre faggrupper. Der er mange problemstillinger i sygehusvæsnet, men det vil fylde for meget at nævne dem alle på denne plads, hvorfor jeg kun nævner ovenstående.

Jeg har ikke tænkt mig at brokke mig over sundhedsvæsnet, derimod vil jeg rose og anerkende personalet stort som småt for blandt andet deres kompetencer, knowhow og den videnskabelige udvikling med at  hjælpe syge mennesker med mange forskellige sygedomme.