Kommentarer

Jeg var rektor med et velfungerende sprog. Pludselig fik jeg en blodprop i hjernen og blev tavs – og glemt af systemet

Sproget er fundamentet for at kunne begå sig i samfundet, men alligevel bliver sprogtab behandlet som en perifer lidelse. Gang på gang hører jeg om andre, der er i samme situation som mig – eller værre.

»Det var først, da min kone gik i gang med at kontakte kommunen igen og igen, at der blev bevilget hjælp,« skriver Yago Bundgaard, der er tidligere rektor og nu førtidspensionist. Medicimage/Shutterstock/Ritzau Scanpix

I 2019 blev jeg ramt af en blodprop i hjernen. Jeg var rektor på et gymnasium, havde et aktivt arbejdsliv og et velfungerende sprog.

Men på få minutter forsvandt det hele. Jeg kunne ikke længere sætte ord sammen. I over to år levede jeg i tavshed – uden evnen til at udtrykke mig, læse eller forstå sætninger.

Andre læser også

  • Kronikker
    Abonnement
    Vi risikerer at svigte de mest sårbare, når tvang i psykiatrien udvides
  • Til stregen
    Abonnement
    Find havfruen
  • Kommentatorer
    Abonnement
    Uanset hvad du gør, så dør du og dem omkring dig, så måske skal du fokusere på at leve meningsfuldt frem for længe