Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg valgte tidligt fællesskabet til og jeg kunne aldrig stemme på andet end liste A.

Med forældre, som begge døde af nedslidning samt tre søskende, der ligeledes er døde som 65-70-årige, hvor nedslidning gjorde udslaget, er det for mig dokumenteret, at differentieret pensionsalder er retfærdig pensionsalder, også selv om det betyder, at jeg selv må blive ved længere.

Socialdemokratiet kan og skal forhandle med Fanden selv hvis det skaber de nødvendige resultater. Vi må arbejde for den gode sag for de mange og ikke kun de få., mener Helle Olsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Jeg er en årgang 1961. Jeg nåede lige ind i 60ernes opsving og det har gjort en afgørende forskel på, hvilke chancer og muligheder jeg har fået, modsat mine søskende, der alle er født fra 1940-1950. Jeg fik modsat mine søskende en videregående uddannelse.

Var jeg den bedst egnede? Hånden på hjertet, nej, men tiderne og økonomien var ikke til andet og de kom alle i lære efter 7. klasse. Jeg selv fik en HF og mellemlang videregående uddannelse fra RUC. Under studierne valgte jeg at arbejde om natten så barn og studier kunne passes i dagtimerne. Jeg blev natte/brandvagt på Favrholm i Hillerød, der dengang var flygtningecenter. Det var mit første møde med flygtninge. Indignationen var med i rygsækken og brugt konstruktivt er den et glimrende brændstof og mødet med mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og ødelæggelse gjorde et stort indtryk på mig.

Efter at uddannelsen var færdiggjort holdt det dengang hårdt med at finde job som nyuddannet og da chancen bød sig, takkede jeg ja til en tur til det tidligere Jugoslavien under borgerkrigen. Det blev til mange ture med projekter.

Helle Olsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Helle Olsen.

Hjemme igen endte jeg på ny i Hillerød. Denne gang som gruppeleder i Dansk Flygtningehjælp og alle mine erfaringer har lært mig, at Danmark skal tage imod flygtninge, allerhelst kvoteflygtninge. Her har Mette Frederiksen og jeg dog fortsat en lille dværghøne at plukke med hinanden. Jeg er helt enig i Socialdemokratiets udlændingeoplæg, så da jeg er flyttet til Hillerød 1. maj, stemmer jeg på den knalddygtige Nick Hækkerup. Var valget udskrevet inden 1. maj, ville jeg have stemt på Mattias Tesfaye, som er opstillet i Brøndby-kredsen.

Differentieret pensionering – Ja ! Med forældre, der var født i 1916 og 1919, som begge døde af nedslidning, da jeg var 29 år, samt tre søskende, der ligeledes er døde som 65-70-årige, hvor nedslidning gjorde udslaget – den sidste gik bort for to måneder siden – er det for mig dokumenteret, at differentieret pensionsalder er retfærdig pensionsalder, også selv om det betyder, at jeg selv må blive ved længere. Historien gentager sig og jeg tænker også på dem fra folkeskolen, der i sin tid startede som timelønnede på Holbæk Slagteri som 17-18 årige, ti år før jeg kom ud på arbejdsmarkedet. Her 40 år efter er de nedslidt og de holder ikke ti år mere. De har også ret til en god alderdom.

Jeg er varm tilhænger af EU. Demokrati, terrorisme, flygtninge, forurening er uden grænser, derfor skal politikken også koordineres internationalt på de områder. Målestokken lokalt og globalt er den samme for mig. De socialdemokratiske mål om retfærdighed går igen i verdensmålene for klodens overlevelse. Derfor er bæredygtighed socialdemokrati i global skala.

Jeg krydser af ved Jeppe Kofoed, spidskandidat på Liste A, også fordi han er helt fremme mod »banditter i habitter«, økonomisk svindel og hvidvask. Socialdemokratiet kan og skal forhandle med Fanden selv, hvis det skaber de nødvendige resultater. Vi må arbejde med den gode sag for de mange og ikke kun de få.

Jeg valgte tidligt fællesskabet til og jeg kunne aldrig stemme på andet end liste A.