Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg under min søn tre år med fester, lanciers og nøgenbadning på studieture

Sidste år blev Langkær Gymnasium landskendt, da det forsøgte at klasseinddele elever efter etnicitet. Baggrunden var, at andelen af etnisk danske elever var raslet ned de seneste år, og det ønskede gymnasiets rektor Yago Bundgaard at gøre noget ved. Han dannede derfor fire klasser udelukkende bestående af elever med anden etnisk baggrund end dansk, mens halvdelen af eleverne i de resterende tre var etnisk danske.

Det faldt ikke i ubetinget god jord. Rektoren blev anklaget for racisme og apartheid, og da forargelsesorkanen var klinget af, var problemet tilbage – Langkær var stadig ved at blive et brunt gymnasium.

I dag har 62 % af eleverne på gymnasiet ikke-vestlige rødder, mens det for kun få år siden var 34 %. Og det samme billede aftegner sig på en række andre gymnasier omkring Aarhus og København, hvilket nu har fået forskellige rektorer til at forsøge at råbe politikerne op. Til at minde os om, at Danmark er et lille land, og hvis det fortsat skal hænge sammen, må der ikke bare debatteres og tages afstand fra ghettoskoler - der skal også gøres noget.

Og hvad er så løsningen?

Kvoter. Også selv om vi elsker tanken om frit skolevalg. Også selv om vi ikke vil ”busse” børn og unge fra et område til et andet, og også selv om Institut for Menneskerettigheder sikkert vil hyle op om, at det er diskrimination og sikkert også apartheid. Vi må slet og ret indføre, at gymnasier kun optager max. 25 % elever med ikke-vestlig baggrund.

Det betyder, at der er unge, som får en lidt længere skolevej, men til gengæld får vi forhåbentlig fremmet integrationen.

Og det var også det Yago Bundgaard forsøgte sidste sommer. Han udtalte i flere interviews, at det er i de blandede klasser, at den kulturelle udveksling foregår, og at de etnisk danske elever forsvinder, hvis de kommer i mindretal. Derfor blev klasser efter etnicitet oprettet.

Og hånden på hjertet, så ville jeg heller ikke selv anbefale min søn at søge ind på et brunt gymnasium. Jeg under ham tre år med fester, lanciers og nøgenbadning på studieture. At kunne føre frisindede debatter om religion, Muhammed-tegninger og være en del af dansk ungdomskultur med alt, hvad det indebærer af kæresteri, koncerter, pot, frivolitet, korte kjoler og drukture. Hvad ellers? Gymnasieårene er formative år, hvor unge ikke kun bliver uddannet, men også dannet kulturelt og socialt.

Vi skal selvfølgelig huske at glæde os over, at et stigende antal unge med ikke-vestlig baggrund søger mod gymnasierne. Tal fra Uddannelsesministeriet viser, at andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i de almene STX-gymnasier for syv år siden lå på 7,4 %, mens det sidste år var 9,0 %.

Men bagsiden af medaljen er, at stadig flere foretrækker at gå på de samme gymnasier, og at vi, hvis udviklingen fortsætter, får skabt et uddannelsesmæssigt parallelsamfund.

Det vil kvoter kunne afhjælpe.