Jeg troede, jeg skulle dø – i stedet fandt jeg redningen i et udskældt offentligt system

Jeg startede 2019 med at finde mig selv syg og ukampdygtig, men jeg fik hjælp fra en kant, som ellers ikke høster mange stjerner i den offentlige debat, jobcentrets sagsbehandlere.

»Jeg havde jo hørt om, at man sendes ud i frygtelige jobs alt for tidligt, om overdrevne kontrolforanstaltninger og ydmygelser,« skriver Jeannie Jonasson. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix) Ida Guldbæk Arentsen

Her i starten af det nye årti vil jeg gerne hylde en stor 2019-heltinde fra mit univers.

2019 startede nemlig med et kollaps af de store, da jeg pludselig fandt mig selv syg og ukampdygtig, arbejdsløs og på sygedagpenge som følge af en voldsom stressreaktion. En situation, jeg var overbevist om, at jeg ville dø af. Dø af skam, dø af rastløshed, dø af lav indkomst, dø af isolation.