Jeg stemmer radikalt, fordi jeg synes, at danskheden er under et massivt pres, og jeg mener oprigtigt, at Radikale Venstre er et af de få partier, der står vagt om de fire danske kerneværdier: retsind, lovsind, frisind og storsind
Jeg synes, at det danske samfund er kommet på vildspor, når der sidder børn i lejre, der giver dem psykiske lidelser. Uanset om det er forældrene, der er idioter eller ej, er det meget udansk at lade børn lide på denne måde. Jeg synes også, vi er på vildspor, når en politiker fra Danmarks næststørste parti i bedste sendetid fortæller en 18-årig elevrådsformand, at man altså ikke nødvendigvis er dansk, bare fordi man er født, opvokset og uddanner sig her i landet. Sådanne eksempler kunne jeg (desværre) blive ved med at give.