Kommentarer

Jeg savner Leth. Men mest af alt savner jeg det blik, der forstår, at cykelsportens største gave ikke er målstregen

Touren er ikke kun et regnestykke. Den er en roman. En fransk, støvet, tragikomisk og fuldkommen fantastisk roman, hvor hver rytter er en karakter, hver etape en ny side, og hvor læseren – seeren – ikke blot vil forstå, men føle.

»Det var Leth, der kunne forklare, hvordan Pogacars angreb på Galibier ikke kun var et udtryk for styrke, men et billede på skæbnens uforudsigelighed.« På billedet ses Jørgen Leth. Søren Bidstrup

Der er noget helt særligt ved at falde i søvn til lyden af Tour de France. Ikke en hvilken som helst søvn – men Tour-luren. En lur midt på eftermiddagen, mens solen danser på stuegulvet, og et fransk landskab glider forbi på skærmen som et impressionistisk maleri. Pelotonen flyder afsted mellem solsikker og romanske kirker, og kommentatorernes stemmer smyger sig ind i drømmene som en sagte cyklende poesi.

Men i årets dækning på TV 2 savner jeg noget. 

Andre læser også

  • Kommentatorer
    Abonnement
    Sørine Gotfredsen: Synet af en cykelrytter, der kæmper sig over bjergene, kan skabe decideret lettelse over at kunne forholde sig til traditionelle maskuline dyder
  • Synspunkter
    Abonnement
    Aldrig før har så mange googlet, hvad et Ulfberhtsværd er – og det viser os, at tv stadig samler danskerne
  • Opinion
    Abonnement
    Danske sportsstjerner stiller i høj grad op for borgerlige partier: »Det er ufatteligt«