Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg har intet udestående med Jesper Buch. Jeg udfordrer bare den borgerlige vanetænkning

Hvad bidrager du selv med? spurgte flere af Berlingskes læsere, da Michael H. Jørgensen skrev en kronik om arveafgiften. Her svarer han igen på kritikken.

»Det eneste, der betød noget for den unge Jesper Buch var penge, penge, penge,« skrev Michael H. Jørgensen i en kronik forleden. Nu svarer han på noget af den kritik, han er blevet mødt med. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Min kronik om arveafgift, som blev bragt i Berlingske 13. august, har givet anledning til flere replikker fra Berlingskes læsere. Flere har læst den som et generelt angreb på entreprenørskab og et specifikt angreb på Jesper Buch.

At læse en kronik, der er et langt forsvar for, at samfundet skal forblive meritokratisk, og som direkte fremhæver, at skabelse og drift af virksomheder er til gavn for samfundet, som et angreb på entreprenørskab, forekommer mig bemærkelsesværdigt.

Når flere af Berlingskes læsere reagerer på denne vis, er det givetvis, fordi jeg udfordrer den borgerlige vanetænkning. I sin egen selvforståelse forsvarer borgerligheden meritokratiet. Det er en kerneborgerlig værdi, at det skal kunne betale sig at yde en ekstra indsats, og en generel borgerlig påstand, at en politik med nedsættelse af skatter og afgifter, herunder arveafgiften, understøtter denne værdi.

Foto: Michael Jørgensen..

Denne påstand udfordrer jeg med en reference til den franske økonom Thomas Piketty. I »Kapitalen i det 21. århundrede«, som nok er den vigtigste bog, der er udkommet de seneste ti år, påviser han med udgangspunkt i et omfattende empirisk materiale, hvorledes formueuligheden er vokset siden 1970erne i hele den vestlige verden. Herudover påviser han, at de mekanismer, der skaber formueuligheden og den heraf følgende voksende betydning af arv – faldende fertilitet, stigende værdi af formuerne og lav vækst – befinder sig i en opadgående trend.

En pool et sted i syden

Den vestlige verden befinder sig altså midt i en udvikling, hvor formuer skabt i fortiden med tiden bliver mere og mere betydningsfulde i forhold til formuer skabt i nutiden ved hårdt arbejde og talent. Dette er ikke et meritokratisk samfund, som begunstiger unge mennesker med en entreprenør i maven. Hvorfra ved jeg dette? Jo, det er allerede en realitet i mere ulige lande end Danmark. I USA er antallet af startups halveret i løbet af de seneste 40 år.

Det er en udvikling, som jeg ikke er alene om at være bekymret over. The Economist, som ingen vel vil beskylde for at være et socialistisk menighedsblad, deler bekymringen og er derfor fortalere for, at arveafgiften generelt sættes op i den vestlige verden.

»Tværtimod har jeg stor respekt for, hvad han har skabt med Just Eat, og på mange måder har jeg faktisk endnu større respekt for, at han nu fortsætter med at bruge sine penge fra Just Eat til at understøtte nye startups.«


Slutteligt til beskyldningerne om et personligt angreb på Jesper Buch. Jeg har intet udestående med Jesper Buch. Hvad jeg går i rette med er alene hans argumentation. Jovist i en skarp tone, men vist ikke skarpere end hans oprindelige patroniserende advarsel til vores nye statsminister.

Tværtimod har jeg stor respekt for, hvad han har skabt med Just Eat, og på mange måder har jeg faktisk endnu større respekt for, at han nu fortsætter med at bruge sine penge fra Just Eat til at understøtte nye startups i stedet for at lægge sig med en drink i hånden ved en pool et sted i syden.

Dette er jo ellers, hvad klassisk borgerlig økonomisk tænkning om den faldende marginale nytte af en ekstra million tilsiger, at han burde gøre. Han er jo et levende bevis på, at vi mennesker – heldigvis – har flere drivkræfter end de rent økonomiske.