Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Jeg er ikke jubeloptimist, Berlingske – jeg er optimistisk realist

Planen med et nyt gældsinddrivelsessystem er hverken håbløs eller farlig, som Berlingske mener i en leder. Den er ambitiøs, men realistisk.

ARKIV FOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK REFNER

Den seneste uge har Berlingske skrevet en række kritiske artikler om gældsinddrivelsen. Artiklerne har været baseret på et udkast til en beretning fra Rigsrevisionen, som helt efter bogen er sendt fra et fagkontor i Rigsrevisionen til et fagkontor i Skatteministeriet med henblik på at få faglige bemærkninger.

Det, anerkender jeg, kan være en god historie for Berlingske. Og de er naturligvis i deres gode ret til at skrive den, hvorfor jeg også ad flere omgange har ladet mig interviewe.

Mandag 18. februar summerer Berlingskes leder skrevet af Ole P. Kristensen så avisens egen dækning op. Desværre opstår der i lederen en række misforståelser, som jeg føler mig kaldet til at kommentere.

Karsten Lauritzen Fold sammen
Læs mere

Eksempelvis påstås det i lederen, at der er problemer med det nye inddrivelsessystem. At gældsinddrivelsen fremadrettet ikke vil blive normaliseret. Og at det er en håbløs og farlig strategi, at Gældsstyrelsen forventer at kunne overføre al ny gæld til det nye inddrivelsessystem i løbet af 2019. Sidst, men ikke mindst, bliver jeg kaldt jubeloptimist.

For det første synes jeg generelt ikke, at det er retvisende at konkludere på grundlag af en kritik, der bliver beskrevet i et udkast til den løbende revision af gældsinddrivelsesområdet.

For det andet er jeg bestemt ikke blevet jubeloptimist af mine knap fire år som skatteminister. Og jeg bilder mig heller ikke ind, at man kan løse problemerne med et fingerknips. Det kræver hårdt arbejde og en realistisk tilgang til tingene.

Faktum er dog, at den fjerde og sidste fase af systemet blev sat i drift i januar. Systemet er altså i store træk færdigudviklet. Det betyder, at vi i de kommende mange måneder vil se, at systemet inddriver mere og mere af den nye gæld, som danskerne måtte stifte til det offentlige. Der er lagt en klar plan for, hvordan vi får tilkoblet de ca. 800 offentlige kreditorer til det nye gældsinddrivelsessystem.

Betyder det så, at den plan ikke kan rykke sig? Nej. For planen er realistisk, men også ambitiøs. Og hvis ikke vi var ambitiøse med at komme i mål med at inddrive danskernes gæld, ville det også være kritisabelt.

Derudover er jeg ikke alene herre over, om alle de offentlige kreditorer får tilpasset deres IT-systemer, så de kan spille sammen med det nye gældsinddrivelsessystem. Det er en afgørende forudsætning for, at Gældsstyrelsen fremadrettet kan inddrive danskernes gæld til det offentlige på et effektivt og lovligt grundlag. Derfor har jeg heller ikke noget grundlag for at tro, at vi ikke skulle komme i mål med at få gældsinddrivelsen tilbage på sporet.

Gør det mig til jubeloptimist, at jeg tror på den plan, der er blevet besluttet? Næh, det synes jeg ikke. Men jeg tillader mig at være optimistisk realist med en tro på, at vi kommer i mål med den store og svære opgave, vi har sat os for at løse: At genoprette en effektiv inddrivelse af danskernes gæld til det offentlige.