Jeg er noget rystet over den ensidige debat, der har været om aktiv dødshjælp, hvor mange går ind for, at man selv kan bestemme sin dødsdag, og at man selvfølgelig også kan få hjælp til og råd om, hvordan handlingen bedst udføres. En afstumpethed kan komme til at herske i det danske land.

Jeg er en gammel kone på 82 år, og jeg nærmer mig døden. Jeg har mange fysiske defekter. Det gør hele tiden ondt, når jeg bevæger mig, og jeg må gå med rollator inde som ude. Så slemt, det er, ikke at kunne alt det, jeg stadig gerne vil. Jeg arbejder med det. Ja, jeg går endda til psykolog for at få lidt hjælp til det at blive gammel, og at skulle dø.
Del: