Kommentarer

Jeg er blevet som den vietnamveteran, jeg lærte om i skolen og så i amerikanske film

Når Clint Eastwood portrætterede dem, var det på en bar med en kold øl og en krigskammerat ved siden af sig, men også desillusioneret og lidt træt. Det er den berømte Lieutenant Dan uden ben i Forrest Gump, og det er Rambo, der bare ville være i fred.

»Jeg har vistnok ikke PTSD eller fysiske eller psykiske ar som rigtig mange af mine kollegaer og venner, men jeg har set og oplevet barske ting, haft og følt ansvaret. Det skal jeg nu leve med som veteran fra en tabt krig,« skriver Niels Klingenberg Vistisen.
»Jeg har vistnok ikke PTSD eller fysiske eller psykiske ar som rigtig mange af mine kollegaer og venner, men jeg har set og oplevet barske ting, haft og følt ansvaret. Det skal jeg nu leve med som veteran fra en tabt krig,« skriver Niels Klingenberg Vistisen. Erik Refner/Ritzau Scanpix

Jeg er afghanistanveteran og har brugt lidt over to år af mit liv derude. Jeg er nu veteran fra en tabt krig. Krigen er tabt, for ellers ville vi ikke stikke af i nattens mulm og mørke, som vi gør. Vi har tabt.

Det kan godt være, vi gjorde det rigtige, vi gjorde det godt, og vi gjorde en forskel. Men vi tabte krigen. Nederlaget er som bekendt forældreløst.

Andre læser også

  • Kommentatorer
    Abonnement
    I min klinik møder jeg ofte folk, som er syge af stress. To påfaldende mønstre går igen
  • Ledere
    Abonnement
    Er der overhovedet noget godt at sige om Naser Khader-sagen? Tiden vil vise det