Hver morgen, når jeg på vej til arbejde passerer Christianshavns Torv, bliver jeg mindet om det. Mindet om min dårlige samvittighed, Danmarks dårlige samvittighed.
På torvet står Grønlandsmonumentet, eller rettere to stenmonumenter, der viser et engang stolt folk og fangernation – en mand i kajak og kvinder i gang med at partere en sæl. Men rundt om disse to monumenter, ja, helt op af, sidder på bænke morgen, middag og aften dagligt året rundt et antal forhutlede hjemløse grønlændere uden andet i tilværelsen end øl og hash.
Del:
