Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Integration handler ikke kun om hurtigst muligt at komme i arbejde eller i uddannelse

Arbejde og uddannelse er ikke den eneste vej til integration. Målgruppen føler sig ikke inkluderet på arbejdspladserne, og derfor er der brug for at fokusere på andet end blot beskæftigelse.

»Forudsætningen for, at vi kan flytte mennesker, så de kan fungere i et samfund som vores, er, at de forstår alle samfundets underliggende værdier og muligheder, som vi bygger den danske selvforståelse på,« skriver Tine Christensen, stifter og direktør, og Maja Heide, projektleder, organisationen Blossom-Project. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Som ny medborger i Danmark kan det være svært at finde en plads i det danske fællesskab. Man har forladt de velkendte rammer i sit hjemland, og man befinder sig også i et land med helt nye spilleregler, som man skal lære at agere i.

Mange oplever, at deres begrænsede danske sprog, mangel på et lokalt netværk og sparsomme forståelse af den danske kultur er barrierer for at blive en naturlig del af det danske samfund og af danske sociale fællesskaber, herunder især det danske arbejdsmarked. Det tager lang tid at afkode dansk kultur og normer for, hvordan danskere omgås hinanden og at integrere det i sit eget handlingsmønster. Det fører til, at mange flygtninge oplever magtesløshed og ensomhed.

Danmarks største fællesskab er arbejdsmarkedet, og politisk er der enighed om, at den hurtigste vej til integration er gennem inklusion i dette fællesskab – gennem beskæftigelse. Men det er svært for flygtninge fra ikke-vestlige lande at få succes i jobjagten, særligt kvinderne. Dette skaber en stor gruppe, som lever afskåret fra det danske samfund. Det er ikke fordelagtigt for noget samfund.

Hverdagsmøder

Men at integrere sig og skabe tilhørsforhold handler ikke kun om at komme i job. Det handler i høj grad også om at bygge nye veje for hverdagsmøder og lokale fællesskaber, så oplevelsen af mening med at indgå i fællesskaber, som man ikke er vant til, opbygges, og der naturligt stiftes bekendtskab med danske værdier.

Integration drejer sig altså ikke kun om beskæftigelse – det er blot en brik i en vellykket integrationsproces. Forudsætningen for, at vi kan flytte mennesker, så de kan fungere i et samfund som vores, er, at de forstår alle samfundets underliggende værdier og muligheder, som vi bygger den danske selvforståelse på.

Professor Svend Brinkmann taler om, at »fællesskaber må gro, hvis de skal være egentlige fællesskaber«. Det vil sige, at der skal skabes et miljø, der inviterer til samskabelse af et fællesskab gennem eget engagement. Et sådan initiativ i de integrerende indsatser vil på sigt lede de kvindelige flygtninge tættere på uddannelse og beskæftigelse, men løsningen kræver, at vi hører og inddrager kvinderne, samt anerkender den ensomhed og det kæmpe kulturskift, de oplever.

Frivillige er gode medspillere

Derfor kræver en vellykket integration en anerkendelse af integrationens mange ansigter samt en forståelse af, at vejen til arbejdsmarkedet for mange er en lang og bumpet affære.

En undersøgelse fra Væksthusets Forskningscenter om somaliske kvinders fortællinger om arbejde og ledighed viser, at der skal større fokus på kvindernes personlige ressourcer og potentialer samt kontekster, hvor det danske sprog kan indøves og anvendes i en mere dagligdags sammenhæng. Ligesom kvinderne i undersøgelsen udtaler, at det handler om at møde dem i øjenhøjde med en anerkendende tilgang, hvor der bliver set på den enkeltes særlige situation og lyttet til den enkeltes ønsker og mål.

I flere kommuners beskæftigelsesplan for 2020 er det indskrevet, at der ønskes et øget samarbejde med civilsamfundet og de frivillige, som har en anden indgangsvinkel til gruppen af kvinder, end kommunerne har. Frivillige indgår i en anden form for dialog med kvinderne, deres familier og sociale netværk om de kulturelle og samfundsmæssige forhold i Danmark. De frivillige aktører er derfor gode medspillere, da der er nærvær og ligeværdighed i tilbuddene gennem venskaber, meningsbærende aktiviteter og personlig tilknytning til miljø og steder.

»Ved at blive inkluderet i alternative fællesskaber skabes tryghed i at indgå i andre former for fællesskaber som det danske arbejdsmarked.«


Fælles ansvar

Dette viser, at der er behov for en ny tilgang til integration, som ikke udelukkende har fokus på den direkte vej til beskæftigelse, men på en mere helhedsorienteret tilgang, der skaber fællesskab og har fokus på sprog, identitet, netværk og normer. Det ensporede fokus på beskæftigelse skaber nemlig mere eksklusion, end det skaber inklusion.

Derfor er inddragelse af civilsamfundet måden til at forbedre integration, hvor der skabes plads til anderledeshed, åbenhed over for kulturforskelle og anerkendelse af, hvad flygtningekvinder har med sig. Det nedbryder fordomme fra både flygtningekvinder og etniske danskere. Men det skaber også en følelse af at høre til og en mening med at bidrage til fællesskabet.

Ved at blive inkluderet i alternative fællesskaber skabes tryghed i at indgå i andre former for fællesskaber som det danske arbejdsmarked. Som samfund har vi derfor et fælles ansvar for at inkludere mennesker med en anden baggrund end vi selv i alternative fællesskaber. På den måde løfter vi opgaven i flok, som det er tradition i Danmark.