Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Indvarsler Lars Løkkes EU-tale et paradigmeskift for dansk selskabsskat?

Venstre og Socialdemokratiet er tilsyneladende enige om, at der skal arbejdes for et sæt fælles EU-regler for selskabsskat. Det bør få afgørende betydning for den danske skattedebat, for det vil ikke give mening at fjerne de danske regler yderligere fra normen i andre EU-lande.

Da statsministeren 2. marts efterlyste en bund under selskabsskatten i EU, indvarslede han et paradigmeskifte for dansk selskabsbeskatning. Ikke på grund af det med bunden, men fordi han gjorde det klart, at en bund under selskabsskatteprocenten ikke giver mening, før landene er enige om, hvordan man beregner den skattepligtige indkomst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Da statsministeren 2. marts efterlyste en bund under selskabsskatten i EU, indvarslede han et paradigmeskift for dansk selskabsbeskatning. Ikke på grund af det med bunden, men fordi han gjorde det klart, at en bund under selskabsskatteprocenten ikke giver mening, før landene er enige om, hvordan man beregner den skattepligtige indkomst: »…hvis landene så alligevel ikke indkræver skatten pga. fradrag og smuthuller, har vi bare flyttet ræset mod bunden et andet sted hen.«

Den erkendelse har manglet i den hidtidige debat. Derfor var det befriende, at Socialdemokratiet, som længe har efterlyst en bund under selskabsskatten, efterfølgende erklærede sig enig. Nu arbejder både S og V for ét sæt fælles EU-selskabsskatteregler, der kan afløse de 28 (snart 27) forskellige nationale regler.

Kent Damsgaard Fold sammen
Læs mere

Dansk Industri har i snart ti år arbejdet for ét fælles regelsæt for virksomhedernes skattepligtige indkomst i EU-landene. Det vil kraftigt sænke de administrative byrder for danske virksomheder med aktivitet i andre EU-lande. Og det vil fjerne de uoverensstemmelser mellem nationale regler, som i dag kan fange virksomheder mellem to lande, der begge beskatter den samme indkomst – og gør, at virksomheder falder mellem to stole. Myndighedernes samarbejde bliver også mere effektivt, når reglerne er ens.

Bør få betydning for dansk skattepolitik

​Den nyfundne politiske enighed bør også få afgørende betydning for den danske skattedebat. Når alle danske virksomheder snart kan beregne deres skattepligtige indkomst ud fra fælles EU-regler, giver det ikke mening at fjerne de danske regler længere fra normen i de andre EU-lande.

Dette paradigmeskift udfordrer mange af de politiske forslag, vi har set. For eksempel har Socialdemokratiet foreslået at nægte virksomheder fradrag i den skattepligtige indkomst for store lønpakker. Begrænsningen kendes ikke i andre EU-lande og bliver derfor næppe en del af de fælles EU-regler.

Samme tendens så vi sidste år, da implementeringen af EUs skatteundgåelsesdirektiv tvang Danmark til at justere de CFC-regler, der bestemmer, hvornår et dansk moderselskab er skattepligtig af indkomsten i et udenlandsk datterselskab. Trods anbefalinger om det modsatte fra et samlet erhvervsliv (og regeringens eget Implementeringsråd) gik Danmark i gang med at udforme CFC-regler, der ikke findes noget andet sted i EU (eller i verden).

Vi skal den modsatte vej. Overgangen bliver lettest, hvis vi på forhånd har indrettet vores regler, så de svarer til det, der kommer. Derfor bør partierne snarere fokusere på de steder, hvor vi adskiller os mest. Al sandsynlighed taler for, at Danmark på disse områder skal tilpasse sig resten af Europa – snarere end omvendt.

»Både vores nuværende selskabsskatteregler – og alle forslag om at ændre dem – bør derfor mødes med spørgsmålet: Er dette normen i det øvrige Europa?«


Selvfølgelig bør vi ikke bare lægge os fladt ned. Danmark har grundlæggende en fornuftig tilgang til selskabsskat – med fokus på en bred base (få særlige fradrag og undtagelser) og en (relativt) konkurrencedygtig sats. Kontrasten til flere andre EU-lande er stor, og Danmark har en vigtig opgave med at sikre, at de fælles regler stiller EU stærkest muligt i den globale konkurrence.

Men vi må ikke være naive. De andre lande kommer ikke til forhandlingerne med det udgangspunkt, at deres egne skatteregler er ubrugelige. Det kan vi lige så godt forberede os på. Både vores nuværende selskabsskatteregler – og alle forslag om at ændre dem – bør derfor mødes med spørgsmålet: Er dette normen i det øvrige Europa? Hvis ikke, har Danmark så chance for at overbevise de øvrige lande om, at det bør være det?

Bund under satsen?

​Ét sæt fælles EU-selskabsskatteregler vil efter vores overbevisning løse de udfordringer, som statsministeren opridsede i sin EU-tale: Virksomheder kan ikke længere spekulere i uoverensstemmelser mellem nationale skatteregler (for der vil ikke være nogen). Og selv om landene fortsat kan konkurrere på selskabsskatten, så kan de ikke længere gøre det med særlige undtagelser og fradrag (for de er fastsat i de fælles regler).

Historisk har Danmark haft behov for at kunne tilbyde en lavere selskabsskat end de større økonomier i unionens centrum. De er simpelthen mere attraktive som investeringslande til at begynde med. Derfor får Danmark et problem, hvis vi en dag ikke kan sænke selskabsskatten under de andre landes niveau for at forblive konkurrencedygtige.

Det er kun hver tiende skattekrone fra virksomhedernes aktivitet, der kommer fra selskabsskatten. De øvrige ni kroner kommer fra andre skatter og afgifter. En konkurrencedygtig selskabsskat er derfor en god forretning. Også for statskassen.