Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Indvandrerne er mere jobmotiveret end danskerne

Den nye Medborgerskabsundersøgelse, der kom i sidste uge, er blevet tolket som om, at jobmotivationen fejler noget hos en stor del af indvandrerne. Men stort set samtlige undersøgelser, der er blevet gennemført gennem tiderne, afkræfter den tolkning.

»Naturligvis er kultur en faktor, der spiller ind, når vi ser på, at ikke-vestlige indvandrerkvinder i for svag udstrækning er på arbejdsmarkedet i dag. Men der er ikke evidens for, at det skulle være hovedforklaringen på det. Tværtimod,« skriver Hans Lassen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager

»Manden skal have jobbet frem for kvinden, mener op mod hver tredje ikkevestlige indvandrer,« kunne man læse i Berlingske 24. oktober. Baggrunden var Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse, hvor et af spørgsmålene var »Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om mænds og kvinders familieroller: Hvis der ikke er jobs til alle, har mænd mere ret til at arbejde end kvinder?« 13 pct. af indvandrerne var helt enig og 16 pct. delvis enig.

Det er blevet tolket som, at 29 pct. af indvandrerne principielt – dvs. under alle omstændigheder – mener, at mænd har mere ret til et arbejde end kvinder. Og det bliver straks set som årsagen til, at de ikke-vestlige indvandrerkvinder i for svag udstrækning er på arbejdsmarkedet.

Der er flere problemer med denne tolkning. For det første er det ikke et perfekt spørgsmål, for det rejser jo spørgsmålet om, hvad det mere præcis vil sige, at der ikke er job til alle. Hvornår er vi i den situation? Hvor stor skal ledigheden være? Der skabes med andre ord usikkerhed omkring, hvilken situation respondenterne har i tankerne, når de besvarer spørgsmålet.

For det andet er der faktisk et andet spørgsmål i den selvsamme medborgerskabsundersøgelse, der mere »rent« tester den faktiske jobmotivation i de ikke-vestlige indvandrerhjem, og som trækker i en helt anden retning. Og det er spørgsmålet: »Uanset om du har en ægtefælle eller ej, hvor vigtigt er det for dig, at din ægtefælle har et arbejde?« Her svarer 89 pct. af indvandrerne, at det er enten meget vigtigt eller vigtigt, hvorimod det kun er 78 pct. af danskerne, der svarer det samme.

Hans Lassen Fold sammen
Læs mere

Og ikke nok med det. Forskellen er endnu stærkere, hvis man alene ser på de andele, der svarer, at det er meget vigtigt. Det er der 64 pct. af indvandrerne, der gør, mod danskernes 38 pct. Målt på dette spørgsmål er indvandrerne således mere jobmotiveret end danskerne.

Det flugter med en anden stor undersøgelse fra Als Research tidligere i år. Her var spørgsmålet: »Hvor vigtigt er det for dig at have et arbejde, så du kan forsørge dig selv?« 85 pct. af de ikke-vestlige mænd svarede, at det var meget vigtigt mod danske mænds 75 pct. De ikke-vestlige kvinders svar-andel var på 82 pct. mod de danske kvinders 80 pct.

Det er altså ikke jobmotivationen, der fejler noget hos de ikke-vestlige kvinder og mænd. Det er i øvrigt blevet bekræftet af stort set samtlige undersøgelser, der er blevet gennemført gennem tiderne.

Naturligvis er kultur en faktor, der spiller ind, når vi ser på, at ikke-vestlige indvandrerkvinder i for svag udstrækning er på arbejdsmarkedet i dag. Men der er ikke evidens for, at det skulle være hovedforklaringen på det. Tværtimod. Den er snarere, at de ikke-vestlige indvandrerkvinder er for svagt klædt på med uddannelse, danske sprogkundskaber og kendskab til det danske arbejdsmarked. Hvis man virkelig vil gøre noget, der effektivt vil løfte de ikke-vestlige indvandrerkvinders beskæftigelsesfrekvens, så er det her, man skal sætte ind.