Indfør flere mødefri perioder i Folketinget – og tre andre løsninger på et horribelt arbejdsmiljø

Jeg er med på, at de rekordlange regeringsforhandlinger var hårdt for de involverede. Men for en uden for Marienborg, var det en ret rar periode.

»Set fra min stol misbruger Folketingets medlemmer og regeringen hinandens tid. Resultat: Dårligt arbejdsklima. Dårlig politik. Dårlig lovgivning, der i sidste ende har betydning for danskernes hverdag og danske virksomheders konkurrenceevne,« skriver Jesper Olsen. Søren Bidstrup

Der er noget helt galt med den politiske kultur på og rundt om Christiansborg. Djøf har længe påpeget arbejdspresset for embedsværket. Partiledere – og nu også ministre – må trække stikket på grund af stress. Arbejdstilsynet havde for længst på enhver anden arbejdsplads været ude med et strakspåbud.

Der er behov for, at der er nogen, der vil stille sig i spidsen for en ægte forandring. Det er sagt tit i åbningstaler og regeringsprogrammer. Det er tid til at sætte handling bag ordene.