Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I de sidste snart ti år har man ikke kunnet tale Kina og sikkerhedspolitik i samme sætning

Det står nu klart for Statsministeriet, hvad kinesisk kontrol over kritisk infrastruktur – fra fremstilling af værnemidler til 5G – kan medføre. Erhvervsliv, forskning og politikere må tage politikken over for Kina op igen.

»Der mangler en erkendelse i Danmark over følgerne af, at verden er blevet delt igen, og at det ikke forsvinder, hvis præsident Donald Trump taber. Kina udfordrer USA, og derfor er der en markant modstand mod Kina på tværs af partiskel i USA. Vi vil blive afkrævet at vælge side,« skriver Lars Bangert Struwe. Fold sammen
Læs mere
Foto: THOMAS PETER

Igennem århundreder har Vesten haft en drøm om Kina. En drøm, der i hvert sit århundrede har haft sin egen karakter. I disse dage brister den nyeste drøm om Kina – den store stat, som vi kunne handle med uden at tænke over andet end så billig en pris som muligt på varerne. I 1700-tallet var man fascineret af f.eks. kinesisk porcelæn, og det gjorde, at vi i Danmark skabte en »kopi-produktion« i form af Den Kongelige Porcelainsfabrik i 1775. Dengang var varerne fra Kina luksus, som man efterlignede i Europa.

Dette var vendt helt om i 1990erne. Man kunne købe eller få fremstillet varer meget billigt i Kina, og Danmark etablerede et strategisk partnerskab med Kina i 2008. I Danmark ignorerede man, at Kina var og er et kommunistisk diktatur, der hverken respekterer menneskerettigheder, demokrati eller den liberale verdensorden. Et Kina, som prioriterer partiet over alt, og hvor adskillelse af stat, parti og erhvervsliv er en illusion.

Siden 2008 er det strategiske partnerskab konstant blevet udvidet. Det har haft en stor effekt både for erhvervsliv og forskning, der har etableret en lang række samarbejder. Men ingen tænkte på sikkerhedspolitik. Drømmen handlede om nye markeder for fødevarer, produktion og forskningssamarbejder.

Sikkerhedspolitik eller risikoen ved et samarbejde med Kina syntes ikke at være til stede i overvejelserne. Igennem de sidste otte til ti år har man ikke kunnet tale Kina og sikkerhedspolitik i samme sætning på trods af, at allerede præsident Barack Obama rettede et bekymret blik imod Kina.

Forsvarets Efterretningstjeneste advarede imod 4G, men blev ignoreret i 2013. Selv har jeg oplevet siden 2012 at blive afvist, når jeg har advaret imod kinesisk ejerskab af 4G og 5G teknologi. Da Atlantsammenslutningen i 2018 og 2019 satte fokus på Kina som en sikkerhedspolitisk udfordring og frygten for Kina i USA, var det ilde set.

Der mangler en erkendelse i Danmark af følgerne af, at verden er blevet delt igen, og at det ikke forsvinder, hvis præsident Donald Trump taber. Kina udfordrer USA, og derfor er der en markant modstand mod Kina på tværs af partiskel i USA. Vi vil blive afkrævet at vælge side. For mange er det ikke en drøm, men et mareridt.

Jeg læste selv på Østasiatisk Institut i 1989, og husker tydeligt, hvordan de daværende demonstrationer på den Himmelske Freds Plads blev nedkæmpet. Det var min drøm, der brast. Dengang fik jeg et anderledes barsk indtryk af Kina. Coronakrisen har virket som en katalysator, hvor filtrene i drømmen er forsvundet.

Det står nu klart for Statsministeriet, hvad kinesisk kontrol over kritisk infrastruktur – fra fremstilling af værnemidler til 5G – kan medføre. Erhvervsliv, forskning og politikere må tage politikken over for Kina op igen – har vi bare drømt om Kina, og har vi glemt, at Kina for mange kinesere er et diktatorisk mareridt, det kan være endog meget problematisk at samarbejde med?

Lars Bangert Struwe er generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen