Berlingskes leder 26. april påstår, at sygeplejerskernes lønefterslæb mere er en myte end et faktum. I lederen tages der imidlertid udgangspunkt i en gennemsnitlig bruttoløn med ferie, pension og ulempetillæg – og det skjuler, at sygeplejersker har en meget lav grundløn set i forhold til uddannelseslængde, kompetencer og ansvar.

Med en lille omskrivning er det blevet sagt, at statistikker er som badetøj: De viser noget interessant, men skjuler noget væsentligt. Tallene i Berlingskes leder kan dog bedst beskrives som en heldækkende badedragt fra 1920errne, som skjuler alt det væsentlige.