Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I dag åbner cityringen: Sådan får vi endnu bedre kollektiv trafik i fremtiden

»Jeg håber, at det borgerlige Danmark vil gentænke balancen mellem kollektiv og privat persontransport og lade sig inspirere af den borgerlige norske regering,« skriver Jonas Søby Pedersen, medlem af Konservativ Ungdom. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Byerne oplever en markant befolkningsfremgang i disse år. Det lægger et pres på den lokale infrastruktur, der ikke er dimensioneret til dagens trafikmængde. Ifølge en beregning fra Dansk Industri fra 2017 koster trafikforsinkelser årligt samfundet 20 mia. kr., og frem mod 2030 ventes en fordobling i trængslen i de store byer.

Der er med andre ord behov for omfattende infrastrukturinvesteringer for at få trafikken til at glide. Bare i Aarhus vil der frem mod 2030 være behov for at investere for ti mia. kr. Men hvad er løsningen?

I Danmark har skellet mellem højre- og venstrefløjen længe gået på personbiler vs. kollektiv transport. Men ensidighed er aldrig løsningen, og der er meget lidt borgerlig fornuft i at insistere på retten til at sidde i kø i egen bil. Den kollektive transport skal være en del af løsningen på dette problem, da udvidelse af veje ofte blot flytter trængselsproblemerne til en ny flaskehals. For at løse problemerne vil jeg opfordre til at tænke anderledes og se mod vores naboland.

I Norge arbejder den borgerlige regering med såkaldte »byvækstaftaler«, der er et forpligtende samarbejde mellem kommune(r), region og stat om en helhedsorienteret strategi for investeringer i infrastruktur. Målet er, at byerne skal vokse bæredygtigt, og det indebærer bl.a. en reduktion i antallet af rejser i personbil. I den tredjestørste kommune, Trondheim, vil der i perioden 2010-2029 være investeret mere end 25 mia. norske kroner i infrastrukturen i og omkring byen gennem en sådan aftale. Efter halvdelen af perioden er det lykkedes at reducere antallet af bilrejser markant, hvilket har givet plads på vejene til dem, der ikke kan undvære bilen. Det er godt for miljøet, dels generelt, dels lokalt i byerne, hvor luftforureningen bliver mindre.

For at opnå, at den naturlige vækst i antallet af personrejser ikke fører til mere trængsel har det været nødvendigt med massive investeringer i kollektive løsninger. Det skal være enkelt, hurtigt og attraktivt at rejse kollektivt, og derfor er der afgange hvert 10.-15. minut på de fleste linjer. Men hvordan er man lykkedes med at finansiere dette?

Jonas Søby Pedersen Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Søby Pedersen.

Svaret er delvis et statsligt fokus på byerne, men dertil kommer brugen af bompenge. Modsat mange andre norske byer var der ikke megen kritik af bompenge i Trondheim ved det netop overståede kommunalvalg. Det skyldes – ifølge flere, jeg har talt med – at man her, modsat mange andre norske byer, også investerer i løsninger for biltrafikken, herunder nye motorveje, tunneler og effektive vejanlæg. Med andre ord har man ikke på vanlig socialistisk vis blot gjort bompengene til en ekstra-skat, men sikret at de kom trafikanterne til gode.

Jeg håber, at det borgerlige Danmark vil gentænke balancen mellem kollektiv og privat persontransport og lade sig inspirere af den borgerlige norske regering. En løsning med bompenge omkring byerne vil først og fremmest medføre, at pengene kommer til at række længere til flere projekter. Desuden vil det være mere retfærdigt, så borgere i Lemvig ikke skal betale med dårlige bustilbud pga. nødvendige investeringer i Aarhus.