I begyndelsen af januar sendte Peter Balling brev til 25 venner med en indbydelse. Nu står han med »håret i postkassen«

Det har aldrig være dyrere og taget længere tid at sende et brev i Danmark. På kong Christian 4.s tid tog det seks dage at bringe et brev ud til fods. Her i 2024 har det taget mere end ti dage at få 25 breve ud, og modtagerne har stadig ikke set røgen af dem.

Jeg ved godt, at der i den seneste tid har være både regn, slud, sne og frost. Men hvis de på trods af vejret kunne få posten ud i Vinterbyøster i 1973 og i Danmark i 1624, så må det vel også kunne lade sig gøre i 2024, skriver Peter Balling, der i begyndelsen af januar sendte 25 breve til sine venner. Christian Lindgren

2024 var kun fire dage gammel, da jeg for alvor stod med håret i postkassen.

Med stort engagement havde jeg besluttet at invitere til min fødselsdag på klassisk manér med et fysisk brev til de inviterede. Så jeg brugte juleferien på med min barnlige og temmelig ulæselige håndskrift at forfatte 25 breve til mine venner.