Jeg blev færdig som cand.mag. på Københavns Universitet sidste sommer, og ligesom så mange andre kan jeg vidne om en uddannelse, der var så fattig på krav og undervisning, at der var tale om et studie, der var, »hvad man gjorde det til«. Det er dog ikke kvaliteten af de forskellige humanistiske studier, der er dette indlægs fokus. Der er utvivlsomt også mange, som er mere vidende og bedre kvalificeret end jeg til det.
Derimod ved jeg noget om, hvordan tingene forholder sig, når man som humanist og aspirerende gymnasielærer har fuldendt sit studium og møder den virkelige verden. På baggrund af mit uddannelsesvalg var jeg selvfølgelig forberedt på en tid på dagpenge. Men da mine fag fylder meget i gymnasiet, troede jeg samtidig, at det ikke ville blive en større udfordring at få et job. »Du kan altid blive gymnasielærer,« som det hed sig på danskstudiet.
