Hvorfor må min mand ikke besøge vores danske familie?

Min mand må gerne købe sig til et ophold i Danmark og være på højskole tæt sammen med mange andre mennesker, han ikke kender. Men han må ikke opholde sig i mine forældres sommerhus på Nordfyn sammen med mig og vores børn.

»Politiets hjemmeside med oplysninger om rejser ind i eller ud af Danmark er desværre åben for fortolkning,« skriver Ursula Ritzau. Bax Lindhardt

Vi er en dansk-schweizisk familie med to voksne og to børn, bosiddende i Schweiz. I 2006 flyttede jeg til Schweiz for at undervise i dansk sprog og kultur på universitetet, blev gift og fik to børn. Jeg og vores to børn på 8 og 11 år har dobbelt statsborgerskab, min mand er schweizer. Han taler flydende dansk og har efter et studieophold i Danmark også cpr-nummer.

Vi har ikke set vores danske familie, bl.a. børnenes mormor og morfar, siden februar. Vi savner dem, og de savner os. Som reglerne er nu, må børnene og jeg indrejse til Danmark og besøge familien, men min mand må ikke, fordi han ikke er dansk statsborger.