Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvorfor laver Københavns Kommune ikke bare nogle store bannere, hvor der står: Børn på friskoler lugter af ost?

Københavns Kommune reklamerer for lokale folkeskoler i hovedstaden. Men skal en kommune annoncere for egne velfærdsydelser? Ja, mener børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S), nej, mener partiformand og folketingsmedlem Alex Vanopslagh (LA).

»Hvis kommunen oplever, at borgerne fravælger folkeskolen, vil jeg mene, at man i stedet burde rette fokus mod årsagerne til flugten.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Dette er en del af en Pro et Contra. Du kan læse børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) argumentere for det modsatte synspunkt her.

København er i øjeblikket plastret til med reklamer for folkeskolen. Bevares, det er da bestemt nogle nuttede børn, der pryder plakaterne, men jeg kan på ingen måde forstå rationalet i, at Københavns Kommune er afsender af en sådan kampagne.

Hvis kommunen oplever, at borgerne fravælger folkeskolen, vil jeg mene, at man i stedet burde rette fokus mod årsagerne til flugten. For dem kan selv 100.000 reklamestandere med billeder af smilende børn ikke ændre på.

Jeg har tidligere harceleret mod, at Københavns Kommune bruger skatteborgernes penge på propaganda i gadebilledet med kampagner om for gamle æg og lav sædkvalitet. Kampagner, som har til formål at forherlige det socialistiske regime, der hersker på Københavns Rådhus – derudover er kampagnerne tydelige forsøg på indblanding i borgernes privatliv.

Det er slet og ret ikke i orden. For det første mister Københavns Kommune indtjening ved selv at anvende reklamestanderne fremfor at udleje dem – indtjening som eksempelvis kunne være brugt på at forbedre folkeskolen. For det andet er der kommunens tidsforbrug, når kommunikationskonsulenter og grafikere og andre kolde hænder skal brainstorme og udarbejde reklamerne. Og så løser det absolut ikke nogle af de udfordringer, der er.

Alex Vanopslagh Fold sammen
Læs mere

For når folk fravælger folkeskolen, skyldes det altså ikke manglende kendskab til, at tilbuddet findes. Det skyldes andre ting, fx skrev en mor her i Berlingske sidste år: at hun ikke ønskede, at hendes søn skulle være en del af København Kommunes socialpolitiske eksperiment, hvor skolerne bugner af utilpassede børn, der gør livet surt for de andre. Om det enkelte barn skal i fri- eller folkeskole er den enkelte forælder nu engang selv bedst til at bedømme. Det frie skolevalg er faktisk en grundlovssikret ret.

Det er nemt at læse kampagnen ind i Socialdemokratiets modvilje mod de frie grundskoler. Deres ønske om at sænke koblingsprocenten viste med al tydelighed, at der hersker en arg modstand mod, at mindre velstillede børn også får muligheden for at gå i friskole. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor de røde insisterer på, at friskolerne skal være et privilegium, der er forbeholdt de velstillede familier? For friskolerne er det ypperste eksempel på borgervelfærd og de stærke civile kræfter, der hersker rundt om i lokalsamfundene. Heldigvis lykkedes planen ikke, og der var ikke politisk opbakning til Mette Frederiksens planlagte nedslagtning af friskolerne.

Men hvad bliver næste led i den socialdemokratiske krig mod de frie skoler? Store bannere fra Københavns Kommune med teksten »Børn på friskoler lugter af ost«?

Dette er en del af en Pro et Contra. Du kan læse børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) argumentere for det modsatte synspunkt her.