Hvordan kan Mette Frederiksen være børnenes statsminister, når hun siger nej til børnene fra Moria?

Indtil videre har mindst 11 europæiske lande besluttet at få nogle af børnene fra den nu nedbrændte Moria-lejr væk fra Lesbos og genhuse dem. Hvad venter Danmark på?

Det har ikke skortet på advarsler. EUs største flygtningelejr, Moria-lejren på den græske ø Lesbos, har, siden den blev etableret i 2015, været en voksende humanitær katastrofe: Alt for mange mennesker – mange syge og traumatiserede – stuvet sammen på alt for lidt plads under miserable forhold. Stuvet sammen på nærmest ubestemt tid, mens de venter på, at deres asylsager bliver behandlet. Det kan tage flere år.

Nu er lejren så brændt ned til grunden. De knap 13.000 asylansøgere – inklusive gravide kvinder og babyer – har søgt tilflugt på omkringliggende marker, vejgrøfter og parkeringspladser. Tusindvis af børn er blevet efterladt på gaden, og vi står nu med en næsten forudsigelig humanitær krise i et EU-land, fordi medlemslandene har svigtet deres ansvar. Derfor må og skal branden være et wakeup-call til de europæiske regeringer: Giv de mennesker, der sætter over Ægæerhavet på flugt fra krig, konflikt, undertrykkelse og andre forhold, en ordentlig og værdig behandling i overensstemmelse med de værdier, som EU bygger på og er stolte af. Hjælp indbyggerne på Lesbos og det øvrige Grækenland med at klare udfordringerne med det store antal flygtninge og migranter. Kort sagt: Sørg nu for den ansvarsfordeling, der har manglet, siden man etablerede modtagelejre på Lesbos og andre græske øer.