Hvor meget længere skal få personer i regeringen have ret til at krænke vores privatliv?

Virksomheders rettigheder og beskyttelse ændres. Dit hjem kan konfiskeres. Du må ikke mødes. Du kan tvangsbehandles og frihedsberøves. Din DNA opbevares. Meget få mennesker har magten. Men det skal ikke en tur gennem vridemaskinen, ligesom de store virksomheder skal? Det smager af et eller andet bekendt. Og ubehageligt.

»De fleste mennesker kendte nok heller ikke til de rettigheder, politikerne har frataget dem,« skriver Esther Dora Rado. På billedet statsminister Mette Frederiksen og justitsminister Nick Hækkerup. Liselotte Sabroe

Epidemiloven, som egentlig var en forsikring for virksomheder, blev ændret på et døgn, da coronakrisen indtraf. Med hjælpepakkerne kan regeringen bedre sortere i, hvem der skal have hjælp eller ikke. De kan sortere de virksomheder fra, som ikke er i vækst, og som ikke har råd til omfattende dokumentation ved en dyr revisor. Regeringen sikrer, at den ikke mister for mange penge og ligner samtidig en helt, når den vifter med hjælpepakkerne, som vi nok kommer til at betale pengene tilbage for med renter en dag.

Man kunne samtidig se, at der var behov for at handle hurtigt, så den lov, der i stedet blev indført, flyttede magten fra embedsmænd til sundhedsministeren, så denne kunne få beføjelse til at bekæmpe coronavirussen effektivt.