Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvis vi vil værne om vores privatliv, er der brug for, at vi indfører ny lovgivning

Politiet skal spørge om lov før de anvender ny teknologi, hvorimod private virksomheder som Google og Facebook bare kan rulle teknologien ud efter et mantra, der synes at være, at det er lettere at få tilgivelse end tilladelse.

»Voldtægtsforbrydere hurtigt fanget, online børneporno fjernet, mere tryghed – lyder godt. Konstant overvågning af din færden og massive mængder data om vores privatliv – lyder mindre godt,« skriver Ask Hesby Krogh. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Debatten om ansigtsgenkendelse viser behovet for et opgør med disruption-ideologien, hvor der søges tilgivelse frem for tilladelse.

Den seneste tid har politikerne skullet svare på, om de er for eller imod brugen af ansigtsgenkendelse. Det kan lyde som et simpelt spørgsmål, men det er det langtfra. Teknologien rummer et hav af spørgsmål om teknik, menneskerettigheder og effekt.

Voldtægtsforbrydere hurtigt fanget, online børneporno fjernet, mere tryghed – lyder godt. Konstant overvågning af din færden og massive mængder data om vores privatliv – lyder mindre godt.

Debatten begyndte, da Københavns Politi pegede på de positive sider ved teknologien og medierne fik politikerne på banen. Lige efter bogen i et demokratisk retssamfund, hvor vi ser kritisk på nye beføjelser og teknologi, før vi tager dem i anvendelse.

Politiet skal nemlig spørge om lov før de anvender ny teknologi, hvorimod private virksomheder som Google og Facebook bare kan rulle teknologien ud efter et mantra, der synes at være, at det er lettere at få tilgivelse end tilladelse. For faktum er, at både Google, Apple og Facebook allerede anvender ansigtsgenkendelse og masseregistrering af vores privatliv. Det gør de bare. Ingen demokratisk godkendelsesproces. Ingen offentlig debat.

Ask Hesby Krogh Fold sammen
Læs mere

Nemmere at teste på mennesker end i laboratoriet

Virksomheder tester normalt deres produkter, før de kommer på markedet, men techvirksomheder har brugt markedet som deres laboratorium. Det er kernen i den businessstrategi, som vi i flere år har hyldet som disruption. Problemet ved at droppe laboratoriet er ganske enkelt, at man tager teknologi i brug uden at kende bivirkningerne.

Techvirksomhederne har fået positiv særbehandling, da de kom med fornyelsen og stod for fremtiden. Og hvem vil ikke gerne med på toget, når destination er mere frihed og nye muligheder? Hvis man stillede spørgsmål til hastighed, var man imod fremskridt og var man kritisk over den manglende køreplan og pegede på lovgivning, ville man begrænse friheden, ytringsfriheden og innovationen.

Vi har opfattet og givet techvirksomheder status som noget andet end traditionelle virksomheder. Deres produkt var anderledes og mere en service end en vare, skulle man forstå. De har nærmest fået status som stater og de opfører sig også derefter. Facebook vil indføre sin egen valuta og har for nylig annonceret, at de vil oprette deres egen »domstol«, der »næsten som en slags højesteret« skal vurdere, om indhold skal bortredigeres.

Hvis vi vil værne om vores privatliv, er der brug for, at vi indfører ny lovgivning der, hvor vi mangler beskyttelse. I Digitalt Ansvar foreslår vi derfor, at Danmark ligesom Tyskland og Frankrig forpligter sociale medier til at fjerne ulovligt indhold hurtigt. Forslaget støttes af flere af vores medlemsorganisationer såsom Børns Vilkår, Red Barnet og Medierådet for Børn og Unge.

For det er ikke teknologien, der er problemet. Det er den manglende demokratiske kontrol.