Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvis politikerne vil genopbygge tilliden, må det være slut med nødløgne og fadbamser

Tilliden til politikere, medier og fællesskabsinstitutionerne er for nedadgående og øges af skandaler i erhvervslivet. Det er derfor glædeligt at se den nye regering sætte fokus på tillidskrisen.

Folkemøde2017 Folkemødet17
»Folketinget skal aktivt skride ind over for det, der sætter spørgsmålstegn ved velfærdssamfundets fremtid. Skride ind over for elitens kørsel på frihjul, udtørre den finansielle sump og lænke Corydons reformpisk til skammekrogen,« skriver Dennis Kristensen, forhenværende formand for FOA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Oplevelsen af snyd og bedrag, oplevelsen af flosset moral og anstændighed, og oplevelsen af voksende skel i befolkningen slider på den høje grad af tillid, som har præget opbygningen af velfærdssamfundet. Fortsætter den udvikling, vil det ødelægge velfærden.

Vi betaler for velfærden i fællesskab, og vi forventer, at alle bidrager, og at de stærkeste skuldre bærer mest. Og gør det med moral og anstændighed i behold.

Tillid til hinanden, til samfundet, til erhvervslivet, til politikere og medier forudsætter et fællesskab, der bygger på tryghed, anstændighed og moral. På at vi tager ansvar for hinanden og fællesskabet og tager hånd om de svageste og dem, hvis tilværelse slår knuder undervejs.

Dennis Kristensen, forhenværende formand for FOA

»Tilliden kan ikke opretholdes, når eliten får lov til at stikke af fra resten, når en finansiel sektor ender i en sump, når beskæftigelses- og socialpolitik styres af reformpisken, eller når politikere forgylder hinanden.«


Tilliden kan ikke opretholdes, når eliten får lov til at stikke af fra resten, når en finansiel sektor ender i en sump, når beskæftigelses- og socialpolitik styres af reformpisken, eller når politikere forgylder hinanden. Så mister vi troen på fællesskabet og den fælles ansvarlighed.

Det er derfor prisværdigt, at det såkaldte forståelsespapir mellem Socialdemokratiet, de Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har ambitioner om at genskabe tilliden.

Reformpisken skal i skammekrogen

Folketinget skal aktivt skride ind over for det, der sætter spørgsmålstegn ved velfærdssamfundets fremtid. Skride ind over for elitens kørsel på frihjul, udtørre den finansielle sump og lænke Corydons reformpisk til skammekrogen.

Men politikerne skal også se sig selv i spejlet og genfinde modet til at bygge politik på anstændighed og moral. Som erhvervsminister viste Rasmus Jarlov (K) de rigtige takter over for Danske Banks hvidvask. Det er den slags takter, der kan genskabe troen på, at det danske samfund grundlæggende bygger på anstændighed og moral. Skiftende skatteministres håndtering af de endeløse skandaler i SKAT sender det stik modsatte signal.

Dennis Kristensen, forhenværende formand for FOA

»Der er ikke nogen forskel på at anvende medlemskroner i en fagforening og på at råde over skattekroner i Folketinget. Der skal være mening i galskaben i udgiftskrævende beslutninger.«


Christiansborg kan også bidrage med noget så banalt som overensstemmelse mellem ord og handling. På at tale indhold i stedet for udenomssnak og på at bruge sund fornuft frem for partitaktik. Og folketingsmedlemmer og ministre kan bidrage i omgangen med borgernes penge.

Der er ikke nogen forskel på at anvende medlemskroner i en fagforening og på at råde over skattekroner i Folketinget. Der skal være mening i galskaben i udgiftskrævende beslutninger.

Luk de stålblå øjne

Ligeledes skal der være ydmyghed og anstændighed i fastlæggelse af egne vilkår.

Folketingsmedlemmer og ministre skal have ordentlige arbejdsvilkår og rimelige indtægter, men tilliden vender ikke tilbage, før lovgiverne tydeligt markerer, at de anser sig som borgere med vilkår, der svarer nogenlunde til andre borgeres. Det gælder både løn, pension og frynsegoder. Som folkevalgt er man heldigvis ikke længere hævet over det, der gælder for alle andre, og man bliver i dag i modsætning til tidligere set grundigt efter i kortene.

Vil politikere forsøge at vinde blot lidt af den tabte tillid og respekt tilbage, så må det være slut med fadbamser og minister-nødløgne. Med stålblå øjne, der løber i vand og milliondyre omfartsveje derhjemme. Og med ministre, som erhvervslivet køber med alt, der ikke er mur- og nagelfast i ministerkontoret, og med kreativ omgang med EU-midler.

Også det handler i sidste ende om tryghed, moral og anstændighed.