En tirsdag i 2016 går jeg i 1.g og er på vej til en jobsamtale. Jeg bliver ført ind på et lille kontor. Jeg kan høre stemmer, der griner udenfor og nogle nysgerrige øjne, der stikker frem fra en døråbning. En voksen mand kommer ind, smiler og sætter sig.
Jeg siger opmuntrende: »Her er da liv i huset,« henvendt til snakken udenfor kontoret.
Han svarer: »Jaerh, det er jo bare de andre drenge derude. De ville gerne lige høre mig, hvordan hende den nyes bagdel så ud. Og der må jeg da sige, at der er ikke noget galt med dig bagfra.« Han smiler, ruller ud så han kan se mig bedre, og starter samtalen.
Del: