Da jeg var barn, var det ikke synd for hverken lærere eller sygeplejersker. De havde fine og meningsfulde stillinger, og der stod respekt omkring dem og deres arbejde. Mange fra min årgang i skolen ville gerne selv have det arbejde, når de blev voksne.

I dag har vi hørt på klynk fra sygeplejersker og lærere gennem efterhånden et par årtier, og nu om stunder føler unge mennesker med ambitioner derfor, at de bliver nødt til at forklare sig, hvis de stiler efter en karriere som enten sygeplejerske eller lærer. »Det er godt, at nogen vil gøre det,« er den bedste reaktion, de kan håbe på fra onklen under familiefrokosten.