Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvad skaber egentlig velstanden, Berlingske?

Hvordan kan man lade rigmænd og mainstream-økonomer påstå, at socialdemokraterne og venstrefløjens politik ikke vil gavne velstanden?

pelle
Hvis lavere ydelser til arbejdsløse var vidundermidlet til at øge beskæftigelsen, hvorfor er det så de lande i Europa med de højeste ydelser, der også har den højeste beskæftigelse og laveste ledighed? spørger Pelle Dragsted, der forsvarer venstrefløjens økonomiske politik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Berlingske havde forleden samlet en håndfuld af Danmarks rigeste mænd til på forsiden at advare om konsekvenserne af et nyt politisk flertal med en stærk venstrefløj.  Sekunderet af et par af de mainstream-økonomer, som med deres snævre neoklassiske økonomi-forståelse har præget den økonomiske debat i årtier.

Budskabet er det samme som altid: Vejen til velstand er at sænke skatten i toppen og gennemføre reformer, der øger udbuddet af arbejdskraft, f.eks. ved at gøre livet ringere for ledige.

Det er forventeligt, men egentlig også utroligt, at den økonomiske fortælling fortsat kan stå så stærkt, for der er så meget der taler imod den.

Pelle Dragsted Fold sammen
Læs mere
Foto: Pelle Dragsted SH Thomas Lekfeld.

Hvis rigmændene og mainstream-økonomerne et øjeblik kiggede op fra de neoklassiske makro-teorier og kiggede ud af vinduet, så ville de blive konfronteret med følgende spørgsmål:

  • Hvis lavere ydelser til arbejdsløse var vidundermidlet til at øge beskæftigelsen, hvorfor er det så de lande i Europa med de højeste ydelser, der også har den højeste beskæftigelse og laveste ledighed?
  • Hvis en stærk progression i skattesystemet var en forhindring for at øge velstanden, hvorfor er de lande, som har den højeste marginalskat i OECD, så også blandt de mest velstående lande?
  • Og sidst, men ikke mindst: Hvis der ikke er nogle gavnlige samfundsøkonomiske virkninger af et højt offentligt forbrug, hvorfor er de skandinaviske velfærdssamfund så alle blandt verdens mest velstående lande?

Det er faktisk ganske forbløffende, at danske journalister aldrig stiller disse åbenlyse spørgsmål i den økonomiske debat. At man accepterer præmissen om, at offentligt forbrug bare er en udgift uden betydning for velstandsskabelsen. At lighed står i modsætning til velstand.

Åbenlys årsag og effekt

Hvordan kan man lade rigmænd og mainstream-økonomer påstå, at socialdemokraterne og venstrefløjens politik ikke vil gavne velstanden?

Det burde være åbenlyst, at når vi stopper den årlige nedskæring på uddannelse, så vil det føre til en bedre kvalitet af arbejdskraften med følgende positive virkninger på produktiviteten.

At når vi fjerner nedskæringer på arbejdstilsynet, så vil færre blive nedslidt og flere vil stå til rådighed.

At når vi øger trygheden for lønmodtagerne, så øger det modet til at skifte job  - hvilket igen pga match-effekter beviseligt øger produktiviteten.

Og sidst, men ikke mindst – at store grønne investeringer vil gøre Danmark til foregangsland, der kan eksportere løsninger og knowhow til en verden der skriger på redskaber til at gennemføre en hurtigt grøn omstilling.

Heldigvis tyder meget på, at den neoklassiske økonomis fatamorgana er ved at miste sin fortællekraft over for befolkningen. Ikke bare i Danmark, men i hele verden.

Det er nok i virkeligheden derfor, at panderynkerne er så dybe hos multimillionærerne i Berlingske. De kan se, at de teorier, som har været hovedargument for en økonomisk politik der entydigt tjente deres interesser, nu vakler og falder sammen.

For alle os andre – skaffedyrene, der skaber værdierne ude på offentlige og private arbejdspladser, men i mange år er blevet snydt for gevinsten - er det til gengæld rigtig gode nyheder.