Sidst jeg skrev til denne avis, var det kun de første fem dage inde i Ruslands totale invasion. Jeg sluttede min historie med ordene: »Nu er foråret kommet, og krigen er i fuld gang. Jeg ved ikke, hvornår alt dette vil ende. Jeg ved ikke, hvornår jeg igen kan se min mor, der bor i den vestlige del af Ukraine. Det eneste, jeg lige nu er sikker på, er, at mit liv og mit lands skæbne har ændret sig. For altid.«
Mit liv i Kyiv ændrede sig virkelig for altid. Jeg oplevede kun at sove nogle få timer i døgnet nede i en kælder og begyndte at blive bange for etager højere oppe og vinduer. Jeg hørte luftalarmer oftere end mine nærmeste venners stemmer. Og hver gang jeg gik hjemmefra, tog jeg en foruroligende bagage med mig. Hele mit liv og de vigtigste ting kunne rummes i en almindelig rygsæk, jeg gik rundt med som håndbagage.
