Henrik Marstal: Lad os tale lidt om ærlighed, Joy Mogensen

Magteliter af i dag begiver sig ikke nævneværdigt af med at flashe kulturel kapital. Derfor er et mere ordinært kulturforbrug at foretrække frem for et specialiseret, hvis man gerne vil være en kulturminister til tiden. Så behøver man heller ikke at skulle snobbe nedad for at få alle med.

»Man kunne måske ønske sig, at ministeren heller ikke havde været helt så ærlig. For svaret kunne antyde, at hendes musikalske nysgerrighed allerede i de formative teenageår var noget begrænset,« skriver Henrik Marstal til Joy Mogensens yndlingsalbum, der efter hendes egne ord er »Absolute Music 2« fra 1993. (Arkivfoto) Niels Christian Vilmann

Da det Sheffield-baserede indieband Arctic Monkeys havde fået sit kometagtige verdensgennembrud i 2006, inviterede et stort engelsk musikmagasin bandets medlemmer til at lade sig interviewe af den person, de allerhelst ville møde: Sangeren Morrissey, som indvilgede i at deltage.

Undervejs spurgte Morrissey bandets trommeslager, hvad der var det allerførste album, han fik. Morrissey understregede, at han skulle svare fuldkommen ærligt. Ivrigt betroede han sin helt, at det var Michael Jacksons »Thriller«, hvortil Morrissey tørt replicerede: »Jeg ville ønske, du ikke havde været helt så ærlig.«